KVINDERNE. I denne Retning gaar til en vis Grad Kvinde- bevægelsen for Øjeblikket. Det er utvivlsomt, at den Kvinde, der arbejder udenfor Hjemmet, — ligemeget til hvilken Klasse hun hører, — ikke kan ofre Hjemmet den Tid og Interesse eller de Tanker, som den, der ikke arbejder udadtil. Og ingen Arbejdsdeling, ingen arbejdssparende Maskiner, intet Associationsvæsen kan forhindre, at en Husholdning kræver en Indsats af personligt Arbejde fra Husmoderens Side, som kun Rigdom eller Ophævelse af den private Husholdning kan fritage hende for. Ligesaavist er det, at Børnenes Pleje af Moderen i Hjemmet fordrer mere Omtanke og større Møje end deres Opdragelse udenfor Hjemmet. Mister nu Hustruen og Moderen, under ved- holdende offentlige Forretninger, Lyst og Anlæg til Hjemmets Sysler, saa bliver det Arbejde, der maa ud- rettes for det fysiske Livs Opretholdelse og Børnenes Pleje, overladt til Andre. Disse vil lidt efter lidt ordne Arbejdet paa den Maade, der er dem mest formaals- tjenligt, d. v. s. i stor Skala, og saa er vi inde paa Familjepensionaternes og Børne-Kasernernes Lyksalighed. Og lad blot Ingen tro, at Moderkærligheden er en Følelse, der er uafhængig af Forholdene, og som aldrig kan tilintetgøres! Ogsaa den er underkastet Udvikling og Mulighed for at formindskes. Den vil undergaa kendelige Modifikationer, dersom Kvinderne i flere Gene- rationer vænner sig fra personligt at tage sig af deres Børns Pleje. Hvad Ægteskabet angaar, saa er Kvinderne — sam- tidigt med Emancipationsbevægelsen — begyndt at an- klage Mændene for de mange ulykkelige Ægteskaber.