KVINDELIG SÆDELIGHED. 41 Menneskets erotisk-etiske Bevidsthed kan ikke hæves og forfines, uden at man klart opstiller det nye Sæde- lighedsideal med alle dets Konsekvenser. Men her møder man to Slags Modstandere. Den ene er den konventionelle Sædeligheds Tilhængere, den anden er Tilhængerne af de flygtige Kønsforbindelser, til hvilke de misbruger »den frie Kærlighed«s Navn. De Førstnævnte stiller allerede nu samme Sædelig- hedskrav til Manden som til Kvinden. De paastaar, at Cølibat ikke medfører alvorlige Vanskeligheder for noget af Kønnene. De mener, at det er den sociale Pligt- følelse og ikke den gensidige Kærlighed, der bør ligge til Grund for den ægteskabelige Troskab. De anser den rene Kærlighed for uberørt af al Sanselighed. Disse Sædelighedsdogmer har i de senere Aar blandt Andet ytret sig i Stræben efter at overkalke al Farveglød og tilhylle al Nøgenhed i Literatur og Kunst. Til- hængerne af disse Dogmer har sikkert indset — naar de, for at begynde med Begyndelsen, har kastet et Blik i Biblen og Homer — at dette Foretagende vilde blive vel omfattende, dersom det skulde udstrækkes til den klassiske Literatur. Med des større Iver og Nidkærhed har de da taget sig af den moderne Skønliteratur og Kunst. Og — møder de ikke energisk Modstand — vil ogsaa snart hos os Figenbladet vidne om Smagens og Sjælenes Syndefald. Den »frie Kærlighed« har imidlertid ogsaa sine fanatiske Tilhængere — lige saa yderligtgaaende. De har mistet Sansen for den sjælfulde, trofaste Hengivenhed, hvilken de betragter som Urimelighed eller Konven- tionalisme, hvorunder Menneskenaturen ikke uden Hykleri