42 KVINDERNE. kan bøje sig. Thi eftersom Erfaring viser, at livsvarig Kærlighed ofte er en Illusion, bør man ikke engang begynde med Haab om denne! Den saakaldte Bohéme er ligesaa monoman i sin Kresen om dette Ene: Sansernes Ret — som Sædelighedszeloterne i deres Kresen om dette Ene: Sansernes Underkuelse. Den yderste Konsekvens af begge Dele vilde blive en Tilbagegang til lavere Kulturstandpunkter, i det ene Til- fælde Klosterets Askese, i det andet de vilde Natur- tilstandes Promiscuitet. Begge Parter glemmer Livets Virkelighed. Den ene med sine absolute Krav uden Hensyn til Temperament eller Omstændigheder, med sine Paastande om Kvindens sædelige Overlegenhed og sin Underkenden af det erotiske Livs Betydning for Mandens og Kvindens fulde Harmoni. Den anden Part glemmer Virkeligheden, idet den, i sædelig Hen- seende, vil gøre Kvinden lige saa frit stillet som Manden, — idet den glemmer al den Lidelse, der vilde opstaa for en ny Generation, født og fostret i en saadan ubunden Tilværelse, og idet den ikke lærer noget om Kvindens Natur af de mange yngre saavelsom ældre Kvinder, der lever et sundt, arbejdsdygtigt, omend ensomt Liv i oprigtig Erkendelse af, at naar de ikke har fundet en stor, gensidig livsafgørende Kærlighed, saa vilde ethvert Samliv med en Mand være en Fornedrelse og Ulykke. Udviklingen har ved mangfoldige Ind- flydelser gjort Helhed, Kontinuitet i Kærlighed til et mere gennemgribende Livsbehov for Kulturkvinden i Almindelighed end for den med hende kulturelt jævn- stillede Mand. Medens en Mand derfor i Reglen uden Bitterhed løser et erotisk Forhold, naar han ikke mere