KVINDELIG SÆDELIGHED. 43 elsker, lider en Kvinde — selv efter at Kærligheden er ophørt — over at Forholdet ikke blev for hele Livet. Det er dette, den individuelt udviklede Nutids- kvindes stadig bestemtere erotiske Helhedskrav, der gør, at hun stadig inderligere ønsker, at hun maa eje Mandens Personlighed ligesaa helt, som det er hendes Lykke og Stolthed at kunne give sig selv til ham. Det er dette Helhedskrav, der gør, at Kvinden — ialfald hos de germanske Folk — hverken har Tilbøje- lighed til eller er psykologisk skabt for den saakaldte »frie Kærlighed«. Dette fremgaar ikke mindst af deres Skæbne, der har prøvet den. Fri K æ r l i g h e d e r i V i r k e l i g h e d e n e n l i g e s a a m e n i n g s l ø s S a m m e n s t i l l i n g s o m lovbunden K æ r l i g h e d . Thi ligesom ingen ydre Tvang kan hverken fremkalde eller fastholde Kærligheden — saa at den i den Forstand altid er fri — saaledes er den derimod, som alle Følelser, bunden af visse psykologiske Love. Og er den ikke det, har den aldrig fortjent Navn af Kær- lighed. Det gaar med Kærlighed som med Menneskets Ansigt: der er individuelle Forskelligheder i det Uende- lige, men der er visse fælles Træk, som gør alle disse forskellige Ansigter til menneskelige Ansigter og alle disse forskellige Følelser til menneskelig Kærlighed. Og — for Begges Vedkommende — har hver Tid sin Type, som agtes for ædlere end alle de øvrige. Denne ædleste Art af Kærlighed skildres af en Forfatter*), der har søgt at bevise, at en paa Evolu- *) Se Viggo Drewsen: En Livsanskuelse grundet paa Elskov — samt Forholdet mellem Mand og Kvinde belyst gennem Udviklingshypotesen.