Note:
Translator Zelma Petersen is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Kvinderne - Kvindelig Sædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVINDELIG SÆDELIGHED. 45
følelse overfor Andre kan endnu i visse Tilfælde gøre
det lovlige Baand ønskeligt. Men Loven mægter ligesaa
lidt yderligere at helliggøre en ægte Kærlighed, som
den i nogen Maade mægter at hellige et Forhold, hvor
denne Kærlighed savnes. Livet viser, at den højeste
Kærlighed er sjælden som den højeste Skønhed — det
vilde derfor være altfor dogmatisk allerede nu at sætte
denne som etisk Norm for alle Forhold mellem Mand
og Kvinde, men derimod er det ikke for tidligt at paa-
staa, at denne Kærlighed — lovviet eller ikke — er
sædelig, og at dersom en af Parterne ikke ejer den, da
er der sædelig Grund til at løse Forholdet. Den
stedse mere fæstnede Bevidsthed om, at Kærligheden
kan undvære Ægteskab, men Ægteskabet ikke Kær-
lighed, er — gennem den lettere Adgang til Skils-
misse — tildels bleven erkendt af det moderne Sam-
fund. Det er da ogsaa kun et Tidsspørgsmaal, at den
Lov ophæves, der giver den ene Ægtefælle Magt til at
holde fast ved den anden mod hans eller hendes Vilje;
thi dette er allerede nu stridende mod hvert udviklet
Begreb om Kærlighedens Frihed — ikke at forveksle
med den saakaldte »frie Kærlighed« !
Historisk er det ikke sandt — som det paastaas —
at det har været den ene eller anden Opfattelse af
Sædeligheden, denne eller hin Form for Ægteskabets
Indgaaen eller Opløsning, der har vist sig som det
endelig Afgørende for Folkenes Bestaaen eller Fald. Hos
Jøderne som hos Hellenerne, hos Romerne som hos
vore germanske Forfædre eksisterede der — just i deres
kraftigste Blomstringsperioder — mange Rettigheder, som
dengang blev anset for sædelige, men som Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
