KVINDELIG SÆDELIGHED. 53 engang var afgørende for Undtagelsesmennesker. Der er f. Eks. allerede nu Mange, der betragter Fornuft- giftermaal som en Lavhed. Og Forældremyndigheden gør sig yderst sjældent gældende, være sig for at hindre Børnenes Ægteskab eller for at tvinge dem til Ægteskab uden Kærlighed. I vore Dage er selv yderligtgaaende Erotik alvorlig, sammenlignet med det attende Aar- hundredes lette Galanteri. I Lovgivningens og end- mere i Literaturens geologiske Aflejringer kan man studere denne Hævning af de erotiske Følelsers Niveau. Derved overbevises man om, at Undtagelsesmenneskenes Krav og Konflikter lidt efter lidt gaar over til at blive Hverdagsmenneskenes, ihvorvel disse altid er nogle Gene- rationer efter Undtagelsesnaturerne. Naar de Mange er naaet frem til de Problemer, der for nogle Aartier siden kun optog de Faa, da er disse allerede optagne af nye Følelser og Konflikter. Ganske vist kan det — for Børnenes Skyld — endnu under de forhaandenværende ufuldkomne Tilstande være en Pligt ikke at sprænge Ægteskabets ydre Form. Men ikke engang denne Pligt har almen Gyldighed. Naar Ægteskabet i dybere Forstand alt er søndret, kan kun Ægtefællerne selv i hvert enkelt Tilfælde afgøre, hvilken Løsning af Forholdet der er den bedste saavel for deres egen som for Børnenes Skyld. Ser man paa Udviklingen i sin Helhed, er det bedst, om Menneskene jo før jo heller ophører at godkende det nuværende- Ægteskab, thi des før fremtvinges den Omdannelse, ved hvilken Ægteskabet udelukkende vil faa sin Befæstelse i sig selv. Først da vil man fuldtud kunne vinde de Erfaringer og finde de fine Midler, ved hvilke Troskaben