70 LIVSBEHOV. Finhed og Fornemhed. Det gennemkultiverede Menneske er endelig det, hvis Lykkefølelse vokser, jo rigere dets egne og Andres kulturelle Livsmuligheder er. Det til- hører samme Fuldblodsrace som de skønne Mænd og Kvinder i Antikens Klædebaand, der, paa Puvis de Cha- vannes' idealistiske Billeder, under høje Laurbærtræer og henover blomstrende Enge med værdig Gratie bærer deres Lyrer og Bogruller, udstraalende en ophøjet, sol- drukken Henrykkelse over deres egen og hverandres Harmoni. * * En russisk Forfatter paastod — efter at have om- talt, hvormange lasede og uindbundne Bøger der fandtes i Flertallet af russiske Hjem — at Antallet af de ind- bundne Bøger i et Land giver den bedste Maalestok for Folkets Kulturniveau. Og en svensk Forfatter, som engang befandt sig overfor et Vandfad af minimale Dimensioner — over hvilket en ubevidst Ironiker havde fæstet Bibelsproget: »Herre to mig, at jeg maa vorde ren« — svor paa Vandfadets Størrelse som det ufejl- bare Kulturmaal! Det ene som det andet af disse Indfald faar en vis Bevisstyrke, om man, fra østlig i vestlig Retning, iagttager de evropæiske Folks psykiske og fysiske Behov. Eftersom Fornødenheder er Kulturens Udgangspunkt, oo- deres fulde og' skønne Tilfredsstillelse dens Maal, var O <-> Askesen — trods sin paa visse Udviklingsstadier store