KULTURDYRKNING. 71 opdragende Betydning — inderst inde stedse kultur- fjendtlig. Og er det endnu under sine efter Nutids- forhold banalt afpassede Former, er det ikke mindst, fordi Afholdenhed svækker og forringer Personligheden, hvorimod en maadeholden Frihed styrker og forfiner den. Overalt, hvor asketiske Begreber raader, er det derfor meningsløst at tale om Kulturdyrkning, thi denne er just Askesens antipodiske Modsætning. Kulturdyrkning til- stræber uafladelig at vække nye fysiske og psykiske Kulturbehov, samt mere og mere at forfine den Maade, hvorpaa man tilfredsstiller dem, der allerede er vakt. Denne Forfinelse er af den Art, som vor største Kunst- og Kulturfilosof sigter til, naar han taler om det Skønne som »Tilfredsstillelse af de rene Behov i Menneskets friske Natur«, en Forfinelse, der intet som helst har til fælles med den Bram og Tant, der borttager Skønheden fra Alt. Hvad vi i daglig Tale forstaar ved Kultur — hele det materielle Apparat, de sociale Indretninger, Summen af Viden, Frembringelser paa alle Omraader — alt dette indbefatter endnu ikke Kulturdyrkningens egentlige Felt. Ja en Kultur — i Ordets almindelige Forstand — kan forekomme høj og dog overfor Kulturdyrkerens fine Værdimaaler tage sig ud som kompliceret Raahed. Thi Raaheden — som bl. a. bestaar i Mangel paa Sans for eller en blot latent Sans for det Ægte og Skønne — besejres nemlig ikke blot ved, at et Mindretal frembringer aandelige Værdier, men der- imod ved, at tillige et Flertal med kræsen Smag nyder disse Værdier; heller ikke besejres den alene ved, at et Land fremmer Skaberevnen hos de Faa, men