96 LIVSBEHOV, homogene, fine og personlige Dannelse, som i forrige Aarhundrede og i Begyndelsen af dette gjorde dem saa fængslende under de livlige Samtaler ved de kinesiske Porcellænskopper, af hvilke man nød sin Eftermiddags- the, eller ved de Sammenkomster, hvor man omkring Punschebollen sang Digternes Drikkesange. Rundt om i Evropa — ikke mindst paa de svenske Herre- gaarde og Adelsgodser — sad der Kvinder saa vaagne i deres Kulturbehov, at alt det Ypperste af Musik og Literatur fandt Vej til deres Klaver og Læsebord, Kvin- der, der virkede kulturdyrkende i vide Krese ved den Begejstring, de viede Genierne og deres Værker. Og gav end deres Entusiasme sig et og andet sentimentalt, blomsterpressende og haarlokgemmende Udtryk — hvor langt mere betød dog ikke den for Dannelsen end Nu- tidens kritiske Jargon og familjære Lighedsfølelse 1 Den- gang havde man ogsaa Tid til og Talent for Korrespon- dance og sendte hinanden lange og . udsøgte Breve, der ikke blot hørte til Kulturens fineste Nydelser, men paa samme Tid var et af de rigeste Midler til dens Dyrkning. — Borte er nu dette bløde Dun om Kul- turens Frugt! Borte er ogsaa, i vor nivellerende Tid, den fine Varsomhed i Valg af Omgang, de faste Grænser om Hjem-Livet, indenfor hvilke dette udviklede sin Stil. Rigtig- nok indeholdt mange af de Skikke, der fordum gav Sel- skabslivet et fornemt og festligt Præg, adskillig menings- løs Konventionalisme, mange forslidte Former, der burde falde bort. Men bag disse Former gemtes alligevel en Skat af nedarvet Kultur, der nu bortødsles selv i Sver- rig, der dog længe har holdt paa sine gustavianske