io8 LIVSBEHOV. men fra Larm. De har ikke bragt Sjælen til Ro, at den kunde genspejle Naturens Indtryk, — tvertimod — den er forbleven i den Bølgebevægelse, der ikke optager samlede eller klare Billeder. Men den, der virkelig søger Ensomheden ude i Naturen, maa opdrage sig selv til at være helt tilstede i den. Han maa tvinge bort fra Sjælen alle de uvæsentlige Indtryk, der forstyrrer de væsentlige — en Færdighed, angaaende hvilken Leve- kunstneren Montaigne giver os mange vise Raad. »Vi tilføjer vor Sjæl for meget Stof,« siger han — allerede for trehundrede Aar siden! »Vi maa lære Sjælen blot at øjne visse Ting, at fæste sig ved andre, men kun at optage i sig dem, der dybest angaar den selv, dem, der har samme Grundstof som vor Sjæl. Thi denne bør egentlig kun leve af sit eget og vi er Alle rigere, end vi tror, hvorvel vi opdrages til Laan, til at b r u g e A n d r e s R i g d o m i S t e d e t f o r v o r e g e n . « . . . . A t vi saa sjældent opdager, hvilke Hjælpekilder vi i Virkelig- heden ejer, beror just paa, at vi saa sjældent giver os helt hen i, hvad vi foretager os. »Naar jeg danser,« siger Montaigne, »danser jeg; naar jeg sover, sover jeg; naar jeg spaserer alene i en smuk Have og griber mine Tanker i at være andetsteds, saa fører jeg dem tilbage til Haven, til Ensomhedens Tillokkelse og til mig selv.« Denne bevidste Stræben efter i fuldt Maal at hengive sin Personlighed i hver enkelt Situation, — og saaledes af hver enkelt Situation at presse den hele Most, — er i høj Grad betydningsfuld for al Tilvækst saavel i Evnen til at tænke eller arbejde som i Evnen til at nyde eller hvile. Men det er kendetegnende for vor Tid at fordre en bestandig højere Grad af Nervespænding for helt at kunne