1 2 4 LIVSBEHOV. sælge det, sælge paa Slump sine Bjerge og Vandfald, som han alt har solgt sine Skove! — Skal al den Skønhed, han nylig har opdaget, kun blive ham en Pengeværdi, ikke en Livsværdi? Gaar det saaledes, da vil Norrland om halvtredsinds- tyve Aar være naaet til at blive dræbende kedeligt. Da vil Turisterne søge sig et nyt »Midnatssolens Land« i en anden Verdensdel. Og for vore Børnebørns Børn vil det fortælles som et smukt Oldtidssagn, at Norrland, det larmende Industriland, hvor Arbejdslivet antager større Former og en mere svimlende Fart end i det øvrige Sverrig, at dette Norrland en Gang var den store Stil- heds farvefagre Underland! Men hvis derimod den Attraa, der er vaagnet trindt om i Evropa, Attraaen efter overalt at bevare eller skabe Skønhed, hvis den ogsaa griber vort Folk, da vil Norr- lands rige Muligheder kunne udvikles, uden at altfor meget af Naturens ejendommelige Skønhed ødelægges. Det er nødvendigt for vor materielle Kultur at erobre Norrlands umaadelige Hjælpekilder. Men det er tillige — for vor aandelige Kultur — nødvendigt at bevare disse uendelige, ensomme Vidder, hvor Mennesket vokser sig stort ved at føle sig lidet. * * * Siden Ruskin først gav Skønhedsattraaen Ord, er man naaet vidt i at tilfredsstille den. I de sidste tyve Aar — de, hvor, indenfor selve Kunsten, de forskellige