SKØNHED. 125 Retninger har afløst hverandre med Parisermodernes Hastighed — har een bestemt Stræben uafbrudt vist sig. Først kun en famlende Anelse, fremtræder den nu bevidst og viljestærk. Det er den Stræben: atter organisk at knytte Kunsten til Livet. Kunstnerne selv indser klart, at deraf betinges et virkeligt Kunstliv i den dybe, alsidige Forstand, som dette Begreb endnu i denne Industrialismens Tidsalder har ejet i Japan, og som det engang ejede i Hellas' eller Re- næssancens Højsommertider. Man har fundet, atSkønhedens store Fjende, Kunstindu- strien, kun kan overvindes ved, at Kunsten saa fuldstændigt gennemtrænger Industrien, at der fremtræder en ny Kunst, som ikke længer har et industrielt, men et helt individuelt Præg. Denne anvendte — eller dekorative — Kunst møder os nu i Møbler, i Keramik, i Glas, i tekstile Ar- bejder, i Belysningsgenstande og viser flere Tegn paa en virkelig ny Stil, den Stil, der bliver vort Aarhundredes posthume Barn. Thi dette Aarhundrede vil slutte, før denne — af et nyt Syn paa Naturen og et nyt dekora- tivt Princip fødte — Stil træder fuldbaaren frem. Den vil da — for Fattig som for Rig — gøre Hverdagslivet festligt og fagert, ved at man i Farver og Former om- gives af Udtryk for det moderne Menneskes uddybede og til Skønhedsfølelse udviklede Natursans. Først i England, derefter i Frankrig og Belgien, senere i Norden og tilsidst i Tyskland har man begyndt Kampen mod det stilløse Fabriksstads og den idéforladte Efteraben af ældre Stilarter. De store Kunstnere, der med Alvor har ofret sig for den Opgave at gøre Skøn- heden til en Hverdagsglæde i Hjemmene og i det offent-