INDIVIDUALITET. lige over for det kristne Selvopgivelses-Ideal. I samme Grad som den uskønne Luther med sin plumpe Glæde over Wein, Weib und Gesang er langt fra det Kristus- ideal, der i Liljerenhed straaler hos en Frandsens af Assisi — denne Kristendommens skønneste Personlighed — i samme Grad er Luther Menneskeligheden og Sand- heden nærmere. Med Protestantismen indførtes imidlertid den hold- ningsløse Gaaen paa Akkord med Kristendommens Idealer, der har havt Indflydelse paa baade Familiens, Statens, Kunstens og Literaturens Omraader, dem, man har villet have halvt menneskeligt frigjorte og halvt »helligede« af Kristendommen. I intet Tilfælde har Halvheden aabenbaret sig saa tydeligt som indenfor det økonomiske Liv. Medens i vor Tid de ved deres personlige Selvfor- nægtelse psykologisk forberedte katolske Præster har ind- set, at Industrialismens, Storproduktionens, Kapitalismens Virkninger staar i den mest skrigende Modsætning til Jesu Lære, og Arbejderspørgsmaalet derfor er blevet fremsat som en Kristendommens Livssag af en Manning, en Lavigerie, en Leo XIII, er de protestantiske Sam- fundsbevarere ivrige efter at holde Kommunisten Jesus udenfor det Hele, rimeligvis i Bevidsthed om, at en eneste Draabe af hans Aands Vin i de gamle Flasker vilde sprænge dem! Trods Teologernes, trods de Navn-Kristnes, trods de Kompromissluttendes utallige Inkonsekvenser er imidler- tid Protestantismens Personlighedsprincip — Samvittig- hedens suveræne Prøve-Ret paa Troens og Sæde- lighedens Omraader — vedblevet at virke. Det har bidraget til at skabe hele vort, politisk som religiøst,