1 9 0 INDIVIDUALITET. og Følelser til Tanker og Forestillinger. Det forholdsvis usammensatte Naturvæsen bliver sammensat, differentieret, det vil sige mere og mere individualiseret, mindre og mindre generelt, med andre Ord, det bestemmes i stedse ringere Grad af blinde Drifter og Lidenskaber. Drifter og Lidenskaber er nødvendige, det vil sige berettigede, ligesom ethvert andet Moment i Personligheden. Men ingen enkelt Egenskab hos Personligheden maa udvikles saa ensidigt, at Udviklingen af alle de andre Egenskaber derved hemmes. Dette vilde tilintetgøre baade Person- lighedens Frihed og dens Lykke. Det er en gammel Erfaring — som vor Tid med tragisk Tydelighed be- kræfter —, at det Menneske, der beherskes af sine Drifter, bliver saa karakterløst, at det, naar det har naaet et vist Stadium, er saa fysisk-psykisk nedbrudt, at det mister al Følelse af sin Integritet, sin Værdighed, sit Livs Sammen- hæng og holdningsløst kaster sig ud i den ene Yderlig- hed efter den anden og let føres ind paa hundrede Veje, af hvilke ingen er dets egen. Kun det Menneske er frit, der hverken af eget Be- gær eller af Andres Vilje lader sig drive til at handle mod sin Natur. Kun de Handlinger, der udføres i Følge egen Overbevisning, kan skænke et saadant Menneske Lykke. Lykke er den fuldkomne Magtfølelse, der op- staar ved, at alle Kræfter udvikles i den størst mulige Frihed til den størst mulige Fuldkommenhed. Den uper- sonlige Drifts Tilfredsstillelse kan derfor skænke dyrisk Nydelse, men Intet, dér kan kaldes menneskelig Lykke. Enhver ufri, upersonlig Handling, det individuelt udviklede Menneske begaar, piner ham som en Synd mod ham selv, hvad enten han har begaaet den, fordi han i