1 9 4 INDIVIDUALITET. Prøven og Valg, og saaledes uddannes der hos hele Samfundet en ny moralsk Bevidsthed. Men denne etiske Nydannelse foregaar ikke ved, at svage Mennesker forbryder sig mod de Moralbud, de vedvarende godkender, eller ved, at tøjlesløse Mennesker — paa Trods af Lovene —giver efter for deres Drifter. Den iværksættes kun ved dem, der fra Naturvæsner er blevet Samfundsvæsner og fra Samfundsvæsner Individuali- teter. Dette berettiger dem til at prøve og undersøge den sociale Moral og til at bestemme, om de i et givet Tilfælde vil følge den eller ej. Deres Trods vil da danne Grundvold for en senere Generations Moralbud. Og eftersom det er Menneskene, der har skabt Moralbudene efter deres Behov, saa har de ogsaa Ret til at forandre dem, naar de faar nye Behov. Det Kantske Krav: at Individet bør handle, som om hans Handling skulde blive til Lov for alle andre Mennesker — er diametralt modsat den indi- vidualistiske Opfattelse, der haaber paa den størst mulige Lykke for Flertallet og det størst mulige Kulturfremskridt derved, at man tilsidst ikke vil erkende nogen Regel som absolut bindende for Alle, men i hvert enkelt individuelt Tilfælde skabe sin egen Regel. De, som ikke har naaet den etiske Udvikling, der giver Ret til Nydannelse, men som endnu kun er voksne Børn eller Pligtmennesker uden individuel Samvittighed eller Driftsmennesker uden social Samvittighed — alle disse kan behøve Sam- fundstvang for ikke at træde Andres Ret for nær. Og selv den udprægede Karakter behøver dens Støtte under visse Perioder af sin Opdragelse. Men først naar Indi- vidernes etiske Selvherlighed har sejret over Samfundet, staar Samfundet sejrende ved sit Maal!