PERSONLIGHEDENS FRIHED. 1 9 7 Luftspring. Hin har opnaaet sin Frihed ved den største Møje, men til Gengæld er denne Frihed lettere, tryggere, »naturligere« end Naturens! Menneskeheden naa'r saaledes en anden Uskyldstil- stand, genvinder et Eden, hvor Adam og Eva spiser sig mætte af Frugterne fra Kundskabens Træ paa Godt og Ondt — men alligevel trygt kan bygge og bo under Livets Træ, efter at den strenge Vogter ved Paradisets Port smilende har nedlagt sit blottede Sværd for deres Fødder! Naar Individualismens Princip er blevet Kød af vort Kød og Blod af vort Blod, vil Forældre og Samfund blive lige saa ivrige efter gennem Opdragelsen at skabe originale Væsner, som de nu er ivrige efter at skabe sædelige. Og Energien i Naturen kan bevares, i Fald Barnet faar Lov til at beholde sine Drifter og Liden- skaber, men lærer — for det Menneskes Skyld, der bor i det — at tæmme Tigeren og tugle Aben, som ogsaa bor i det. Derfor skal Barnets Opdragelse til individuel Humanitet allerede begynde ved Moderens Bryst. Og den maa fortsættes ved en Undervisning diametral mod- sat den nuværende. I den skal der ikke være andet Ob- ligatorisk end at indhente de simple Færdigheder, der er Kniv og Gaffel ved Kundskabens Festmaaltid. Derefter skal dette bydes Enhver efter en Spiseseddel med udsøgte og kraftige Retter, som særligt vælges og sammensættes af hvert Barns Opdragere. Først efter nogle Generationer af Idealister, opdragne paa denne Maade, kan man begynde at dømme om, hvad Individualismens Idé kan gøre ud af Menneskenaturen.