PERSONLIGHEDENS FRIHED. 2 0 1 lide — det er den harmoniske Personligheds fornemme Styrke! Og en saadan Personlighed spilder ikke en eneste Draabe af den Druesaft, der bydes ham af en anden rig Personligheds Bæger. Tvertimod, med varsomme Hænder fører han Bægeret til sine Læber og tømmer det med den sakramentale Handlings Andagt. En Individualist, der er saaledes uddannet, kan — saafremt han ikke tillige er Anarkist — kun komme i Meningskamp med Samfundsbevareren angaaende det Maal af Tvang, hvorved Samfundet skal beskytte Alles Ret. Herom bliver naturligvis Meningerne forskellige blandt Individualisterne indbyrdes. Men — for med nogle Eksempler at belyse Arten af den Meningsforskel, der saaledes kan opstaa — saa antager jeg, at de allerfleste Individualister erkender Statens Ret til at straffe den, der forstyrrer Andres Gudstjeneste, men derimod ikke dens Ret til at tvinge Nogen til visse kirkelige Handlinger. Ogsaa Individualisten mener, at der bør være strenge Straffe for Vold og Forførelse, men at derimod en ud- viklet Kvinde frit maa kunne give sig hen i Kærlighed. Mange Individualister kunde ønske en Lov, der gjorde alle Børn retslig ligestillede overfor deres Forældre, og en anden, ved hvilken Ægteskab blev forbudt, naar der med Vished kan forudses et elendigt Afkom. Den Slags Love vilde sætte en Grænse for det forbryderiske Letsind, hvormed — i som udenfor Ægteskabet — nye Væsner kastes ind i Livets Lidelser. Men som en saadan Let- sindighed kan Individualisten ikke betragte det, at en udviklet Kvinde bevidst og med levende Ansvarsfølelse vælger at blive Moder uden Ægteskab. Med Hensyn til Tredjemands Ret erkender mange Individualister det