- Project Runeberg -  Tankebilleder /
202

(1900) [MARC] Author: Ellen Key Translator: Zelma Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Individualitet - Personlighedens Frihed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 0 2 INDIVIDUALITET. Gavnlige i, at Ægteskabet faar lovlig Form, men de forkaster enhver Form, der giver Parterne Ejendomsret over hinanden eller hindrer, at Ægteskabet frit kan opløses. Individualisten føler sig overbevist om, at jo mere Personligheden udvikles, des mere mangeartet bliver den Maade, paa hvilken Menneskene kommer til at forme deres erotiske Samliv. Jo mere Arbejdsdelingen, ikke Familien, er bleven den Grund, hvorpaa Samfundet hviler, jo mere er ogsaa Maaden, hvorpaa Familielivet ordnes, bleven en privat Sag. Og Udviklingen vil temmelig sikkert gaa videre i samme Retning. For at beskytte Børnene finder Fremtiden maaske en eller anden ny Form af Matriarkat, f. Eks. at Samfundet i en bestemt Tid giver enhver Moder noget bestemt til Børnenes Underhold. En Individualist kan vel indrømme, at Individernes Ære og Eksistens bør beskyttes mod Trykkefrihedens Misbrug, men han vil ikke have bibeholdt en Tøddel af en Paragraf, der kan benyttes mod Forskningens, Tankens og literære Frembringelsers Frihed. Mange Individualister vil give Staten ikke alene dens nuværende Magt til at beskytte Individernes Liv, men forøget Magt til at forhindre alle de middelbare Mord, som Industrialismen begaar. Men de fleste Indi- vidualister mener derimod, at ethvert Menneske — som Regel — har Ret over sit eget Liv, og at dersom han berøver sig selv dette Liv, ikke i fejg Flugt, men i Følge vel overvejet Beslutning, da kan dette undertiden være en sædelig Handling. Under Nutidens Produktionsfeber hører Mulighed for en eller anden Hviledag om Ugen med til Beskyt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jun 16 23:33:11 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tankebill/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free