204 INDIVIDUALITET. ning fører tilsidst til den bevidste og gennemarbejdede, den en anden Natur blevne sædelige Harmoni. Individualistens Standpunkt allerede nu kan vistnok formuleres saaledes: at den Lov, der tidligere eller senere faar til Følge, at Individet saa vel som Slægten med forøget Selvbestemmelse kan leve et sundere og skønnere Liv, den er gavnlig, selv om den medfører en forbi- gaaende Indskrænkning af Friheden. Men derimod be- tragter han enhver Lov, der kun tager Hensyn til de Ubeherskede, og som for deres Skyld berøver de Be- herskede den Frihed, de bruger vel — som en Tilbage- gang eller en Omvej i Udviklingen. Da Individualisten vil forøge Personlighedens Magt, dens Fylde af Liv, dens Ret til Selvbestemmelse, ser han ofte i Nutidens Industrialisme og Kapitalisme — uagtet den store Magtudfoldelse, de har muliggjort for enkelte Individer — de store Hindringer for Person- lighedens Frihed. Inderst inde er Kapitalismen lige saa dræbende og lige saa ødelæggende for Individets Kultur som Militarismen, der paa samme Maade giver enkelte Individer Mulighed for Kraftudfoldelse, men nedtrykker den store Mængde til Hjordmennesker. Derfor haaber Individualisten paa en Lov, hvorved den misbrugte Frihed, der har skabt Kapitalismen i dens nuværende Form, ophæves. Men han hader Tanken om et nyt Misbrug af Friheden, det, hvorved Brøkdelen maa gaa op i, ja ofres for det Hele — saaledes som det socialistiske Krav lyder. De, der af den sociale Nydannelse venter Menneske- hedens Lykke, men ikke indrømmer, at denne Lykke væsentlig beror paa Personlighedens Frigørelse — idet