2 0 6 INDIVIDUALITET. Abstinence soivs sand all over The ruddy Unib and flaming hair; But desire gratlfed Piants fruiis of li fe and beauty there. Jeg har i det Foregaaende talt om Individualismen som Etik og om Individualisten som bevidst bestemt af denne Etik. Men der findes en Naturens Individualisme, og den er endnu den almindeligste, den stærke Personlig- heds ureflekterede Individualisme, som kun vil leve sit eget Jeg helt ud, ubekymret om den saaledes bringer sit Selv til den højst mulige Udvikling. Disse Individual- ister begaar og har altid begaaet Handlinger, der umid- delbart kun har havt deres egen Lykke til Maal, og som har voldt Andre store Lidelser. Men middelbart kommer disse Menneskers Egoisme dog Slægten til Gode. De Elskende, der søger deres egen Lykke i en Forening, der kaldes ulovlig eller brødefuld, skænker ofte derved Slægten et begavet, levedygtigt Medlem. Herskernaturen, der har ofret Hundredtusinder for at naa sine Maal, har middelbart fremkaldt Resultater, som gennem mange Generationer har gavnet Menneskeheden. Geniet, der skaber for sin egen Glæde, volder mange Mennesker Lidelse, enten ved i egoistisk Kulde at overse dem eller ved snart med opflammende og snart med sluknende Varme at nærme sig dem. Men de Værker, Geniet har skabt ved sin Selvkoncentration eller sin forbigaaende Følelses Inspiration — disse Værker begejstrer Mennesker Aarhundreder efter, at de Enkelte, som Geniet har for- brugt, for længe siden er hørt op at lide! Og selv hvor