Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
sørgmodig; hun vilde helst leve i fornem afstand, udenfor
det pulserende liv.
Hendes egteskabelige ulykke gjorde hende i kronprinses
sens øine dobbelt interessant. Mangt og meget nærmede dem
til hinanden: deres alder, der passede, en skjønhed, som de
gjensidig beundrede, og den høie herkomst, som de begge
var stolte af.
I slutningen af Ludvig den femtendes regjeringstid saa
man dem stadig sammen. Og tronbestigelsen knyttede baan
det endnu fastere mellem dem.
Hos prinsessen af Lamballe kunde venskabet ikke være
uden en understrøm af alvor. Hun skjenkede den unge øster
rigerinde den ømhed, som hendes egtefælle havde forsmaaet,
og som siden havde ligget gjemt bag hendes kjølige ydre.
Seiv modsætninger i deres karakter blev til foreningspunkter
mellem dem: dronningens livlighed opmuntrede prinsessens
sørgmodige sind; prinsessens ro blev en hvile for dronnin
gens bevægelighed og heftighed.
Marie Antoinette havde neppe besteget tronen, inden hun
udtalte ønsket om at knytte sin veninde til hoffet.
Ved sin høie byrd var prinsessen forhindret fra at mod
tage en plads som æresdame. Stillingen som øverste inten
dantinde var den eneste, der passede for hendes rang.
Hertugen af Bourbons datter, prinsessen af Clermont, hav
de indehavt denne værdighed under den forrige dronning af
Frankrige; men posten var bleven nedlagt 1741 ved hendes
død; og man havde ikke senere tænkt paa at gjenoprette
den.
Det vakte misfornøielse, da det blev bekjendt, at Marie
Antoinette ønskede den optaget til fordel for madame de
Lamballe, en udenlandsk prinsesse. Kongen vilde heller ikke
høre tale derom; og den daværende finansminister Turgot
fraraadede det paa det bestemteste.
Man gav dog sluttelig efter for hendes ustanselige bønner.
„De kan ikke forestille Dem, hvor lykkelig jeg er," skrev
hun til grev Rosenberg; „jeg gjør min kjære veninde glad;
og seiv vil jeg faa endnu mere glæde deraf end hun."
Udnævnelsen fandt sted i september 1775. Prinsesse Lam
balle var dengang seksogtyve aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
