Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Hendes indtræden 1 den nye stilling vakte en storm ved
hoffet. Fra alle kanter brød modstanden løs.
Fru de Cossé den forhenværende veninde søgte
afsked og fik den. Flere andre hofdamer vilde ikke staa un
der intendantinden og negtede at aflægge lydighedsløftet.
Grevinde Noailles havde hverken glemt spottenavnet „fru
Etikette" eller tilgivet hin latterliggjøren af de gamle former,
som dronningen havde gjort sig skyldig i; hun søgte afsked
fra sin stilling i samme øieblik, som fru Lamballe traadte
ind i sin. Ved sin tilbagetræden tog hun med et sind fuldt
af bitterhed mod sin kongelige herskerinde, og hendes op
bragte sindsstemning forvandledes meget snart til had.
Prinsesse Lamballe var en ærlig, men noget indsnevret
natur. Hvormegen respekt man end maa have for hendes
karakter, saa kan det ikke negtes, at hun havde smaafeil,
som man kunde fæste sig ved og kritisere.
Takket være dronningen skaffede hun sin broder, prinsen
af Carignan, chefsposten ved et infanteri-regiment samt en
indtægt af 30,000 francs. Hun tiltvang sig en aarlig løn af
150,000 francs som intendantinde. Ved disse og lignende
fordringer såtte hun hoffet i en misstemning, som ikke var
uden grund.
Det maa paa den anden side erkjendes, at det paa ingen
maade var hendes tanke at benytte sine indtægter til sin
egen fordel. Folket burde ikke have klaget over hendes ind
tægter; thi den trængende almue fik det meste deraf. Naar
hendes blik faldt paa lidelsen, vaagnede denne statuelignende
skjønhed til liv, og aldrig nærmede en fattig sig forgjeves
til hende.
Marie Antoinette pleiede at sige:
„Hvor de trængende er lykkelige, som har dig; det er
umuligt for mig at afslaa noget, som du beder om, kjære
veninde! Mon det ikke er for de fattiges skyld, at du bliver
hos mig?"
Prinsessen var i høi grad ceremoniel og opfyldte sine hof
pligter med største iver. Jo mere hun merkede, at der var
folk, som nødig vilde anerkjende hendes stilling, desto fastere
klamrede hun sig til sine rettigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
