Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
Ildesindede kaldte hendes lyststed „ dronningens lilleWien".
Hun følte sig ikke mindre saaret derover end over sit eget
tilnavn: „Østerrigerinden". Naar man bad om lov til at bese
hendes lille Wien, afslog hun det.
Kongen spadserede ganske alene til Trianon; prinsesse
Elisabeth gik did temmelig ofte. Men grevinde Polignac og
hendes kreds var de hyppigste gjester.
Man kom i forrniddagsdragter, samledes ved bordet. Man
spadserede, legede, strakte sig i græsset. Traadte dronningen
hen til dem, blev damerne rolig siddende; og ingen herre
afbrød sit billardspil, fordi om hun nærmede sig.
Man legede blindebuk og sortemand i haven, sprang over
blomsterkvarterer, hoppede over hække. Man løb gjennem
værelserne, saa møblerne rystede og figurer og porcellains
vaser faldt ned og sloges istykker. Da prinsesse Lamballe
en gang beklagede sig over ikke at have været buden til
Trianon den foregaaende aften, svarede dronningen:
„Du tabte ikke noget ved ikke at være der; thi intet blev
slaaet itu."
Ondskaben, der ikke holdt op at forfølge Marie Antoinette,
saa længe hun befandt sig paa Frankriges jord, som klam
rede sig fast ved alle hendes ord og alle hendes handlinger,
angreb ikke mindst Trianon.
Medens hun sad paa anklagebænken, fremholdt hendes
dommere som et punkt, der var egnet til at fælde hende, de
umaadelige summer, som hun havde bortkastet der. Man
paastod, at hun havde ødslet mange millioner paa sit ynd
lingsopholdssted.
Da revolutionen var paa vei til at bryde los, og rigsfor
samlingen skulde mødes, kom man fra alle dele af Frankrige
med fordomme mod hende paa grund af hendes ødselhed
og formentlig usædelige liv.
Alle ønskede at se Trianon.
Man fandt ikke den pragt, som man havde ventet; men
ingen troede paa den tilsyneladende tarvelighed. Rigsdagens
medlemmer havde hørt tale om rum, hvor veggene var be
satte med diamanter. Da de ikke saa dem, indbildte de sig,
at man stængte dem ude fra de prægtigste værelser.
Bygningerne var langtfra elegante, og udgifterne var langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
