- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Første bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
155

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155
MARIE ANTOINETTES UNGDOM
Dem. Dersom De gaar ind paa mit forslag, giver jeg Dem
femten tusinde francs; De kan vente at faa en endnu mere
værdifuld gave af dronningen."
Som bevis paa sandheden af disse ord viste hun hende
de falske breve, som havde bragt kardinalen til at tro paa
Marie Antoinettes venskab for grevinde de la Motte. De
overbeviste ogsaa Oliva om, at en af hendes majestæts for
trolige veninder havde nedladt sig til at betræde hendes ringe
bolig.
Den fremmede talte om tjenester, som man ønskede af
hende paa høieste sted. Skjøgen var høilig forundret derover,
men samtidig glad over den ære, som man havde tiltænkt
hende.
Det blev bestemt, at grev la Motte næste dag skulde hente
hende i en vogn og følge hende til Versailles.
Han indfandt sig til fastsat tid, ledsaget af Marc-Anton Ré
taux de Villeite, den tidligere omtalte delfager i rænkespillet.
De tog veien til Versailles, hvor grevinden var indtruffen
sammen med sin kammerpige. Man steg af i et hotel, hvor
fru de la Motte sædvanlig pleiede at bo.
De to herrer forsvandt et øieblik, men vendte snart til—
båge for at meddele Oliva, at dronningen var glad over, at
hun var kommen, og at hun utaalmodig ventede morgen
dagen.
„Hvad skal jeg da gjøre?" spurgte Olivia.
„Det vil De faa at vide imorgen," lød det hemmeligheds
fulde svar.
Næste dag skulde mødet flnde sted mellem Rohan og den
indbildte dronning.
Kong Henrik af Valois’ ætling smykkede med egne hæn
der glædespigen til denne sammenkomst. Hun iførte hende
en klar, hvid kjole med lyserødt underskjørt; hun kastede en
liden hvid kaabe over hendes skuldre, såtte hendes håar op
paa samme maade, som dronningen pleiede at bære sit, og
stak hende sluttelig et brev i haanden.
„Jeg følger Dem ind i slotshaven," sagde hun; „en høit
staaende herre vil nærme sig til Dem. De giver ham dette
brev, rækker ham en rose og siger til ham: „De ved, hvad
dette betyder." Det er alt, hvad man forlanger af Dem!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/1/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free