Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
gang er komne derhen?" benyttede ikke øieblikket;
og siden den tid har jeg ikke gjenfundet det. Alverden har
ladet mig i stikken"."
Ludvig afslog altsaa at indlade sig paa et nyt flugtforsøg.
Han opfordrede imidlertid Fersen til at tilkjendegive for de
udenlandske magter, at de ikke maatte forundre sig over
noget af det, som han muligvis kunde blive tvungen til at
gjøre.
Samme dag talte Fersen længe med Marie Antoinette. Den
21de februar havde han endelig igjen et meget langt møde
med baade kongen og dronningen, og dybt bevæget forlod
han Tuilerierne.
Var det ikke lykkedes for ham at overtale kongeparret til
et nyt forsøg paa at undvige, saa vendte greven forsaavidt
tilfreds tilbage fra sin reise, som han under de mundtlige
samtaler bedre end gjennem brevvekslingen havde lært Lud
vigs og Marie Antoinettes sande hensigter at kjende.
Han forstod hvilket maal de ønskede, at han skulde for
følge; dette maal syntes ham ingenlunde særdeles fjernt.
Kongen samtykkede i at lade de fremmede herskere handle;
og de syntes endelig bestemte paa at skride ind. Kongerne
af Preussen og Spanien havde sluttet sig til den svenske
konge. Republikken Schweiz allierede sig med monarkisterne.
Keiserinden af Rusland syntes ligeledes tilbøielig til at be
stemme sig for en fast optræden ligeoverfor det revolutio
nære Frankrige. Endog keiser Leopold - - denne „falske
florentiner", som Fersen kaldte ham - - hvis taushed og
tilbageholdenhed havde bragt hans søster til fortvivlelse, syn
tes oplagt til at forlade frasernes vei.
„Hvad mon broderen vilde gjøre, dersom man myrdede
søsteren?" spurgte grev d’Allonville en dag prinsen af Condé.
„Maaske han vilde vove at bære sorg for hende," svarede
prinsen.
Spørgsmaalet saavelsom svaret viser, hvor liden tro man
havde paa Leopolds optræden til fordel for Marie Antoinette.
Keiseren af Østerrige var nærmere end nogen anden til
at beskjeftige sig med den franske konges og dronnings
skjebne; man kan ikke negte, at den kongelige families ven
ner havde nogen grund til at bebreide ham, at han idelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
