Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 NAPOLÉONS MODER
hed. Hendes kjærlighed var streng og upartisk: hun straffede
det onde og belønnede det gode.“
„Det er min moder, hendes gode grundsætninger og hen
des eksempel, som jeg skylder min fremgang og alt, hvad
stort jeg har udført,** har Napoléon sagt ved en anden an
ledning. Og ved en tredie leilighed har han udtalt: „Jeg
skylder min moder alt.“
I sine opdragelsesprincipper fandt Letizia ingen støtte
hverken hos sin svigermoder eller hos sin mand. De var
begge saa overbærende mod børnene, at de ilede dem til
hjælp ved det mindste skrig, de udstødte, og overøste dem
med tusinde kjærtegn for hver tilrettevisning, som de fik.
Letizia, der seiv fortæller dette, tilføier:
„Jeg var streng eller overbærende, eftersom anledningen
krævede det. Derfor var jeg adlydt og æret af mine børn,
der til enhver tid har vist mig kjærlighed og respekt. 1*
Inderlig elskede hun dem; og ikke en af dem har talt om
hende uden med ærbødighed.
„De er mig meget hengiven," sagde Napoléon paa St.
Helena til sin læge; „intet offer er Dem for stort for at lette
mine lidelser! Men alt dette er ikke den moderlige ømhed.
O, mama Letizia!“
Hendes søn Joseph udraaber:
„Du sterke og gode kvinde! Mønster blandt mødre! Hvor
meget skylder vi dig ikke for det eksempel, som du har
givet os!“
Hun opdrog dem paa corsicansk vis uden at se gjennem
fingrene med deres feil. Napoléon viste ulyst til at gaa i kirke
om søndagen; men ved et par kraftige ørefigen tvang hun
ham afsted.
En dag spadserede hun med en veninde. De var komne
langt fra huset og gik ned ad en brat sti, da hun ved at
vende sig om opdagede, at hendes næstældste søn fulgte efter
hende. Vred over at han gik ud uden hendes tilladelse, løb
hun tilbage til ham og gav ham et saa voldsomt slag paa
øret, at barnet faldt og rullede ned ad skraaningen; da han
atter reiste sig, græd han og gned sig i øinene med begge
sine smaa hænder. Letizia bekymrede sig ikke i mindste
maade derom, men fortsatte sin vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
