Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 119
XVIII
Lucien Bonaparte. Letizias forsøg paa at forsone sine sønner.
Hendes sønnedatter Charlotte kommer til Paris.
Alle Letizias børn bar nu kroner med undtagelse af en
eneste. Moderen bad uafladelig den mægtigste blandt dem,
han som havde skabt den hele herlighed, om at forsone sig
med Lucien.
Keiseren, der ikke havde glemt, hvad han havde havt ham
at takke for den 18de brumaire, var tilbøielig til at efter
komme sin moders ønske. Broderen var paa sin side ikke
blottet for ærgjerrighed.
Allerede 1805 havde Letizia haabet paa en udsoning. Den
syvende april dette aar skrev hun til Lucien:
„Min kjære son!
Gjennem dit brev af Iste marts har jeg med bedrø
velse erfaret, at du fremdeles er plaget af feber. Jeg har
i den senere tid befundet mig bedre.
Du har hørt om det gode indtryk, som dit brev har
gjort paa keiseren. Aftenen før hans afreise talte vi sam
men om dig, og jeg glædede mig overordentlig over alle
hans gode hensigter med dig. Dette haab om en nærfore
staaende forsoning mellem mine børn gyder trøstens bal
sam i mit hjerte.
Du ved, at jeg ikke vil faa fred, før jeg har opnaaet at
bringe den istand. Men hertil trænger jeg din hjælp. Du
har stedse givet mig beviser paa din sønlige kjærlighed;
tiden er nu kommen til at give mig det største af dem
alle. Campi vil skrive til dig om, hvad du har at gjøre.
Det er din moder, som beder dig derom! Det er ikke nok
at have begyndt, man maa fuldføre verket! Benyt det be
leilige øieblik. Lad ikke denne gode anledning til at for
sone dig med din broder slippe dig af hænde.
Dersom du lod den gaa forbi, maatte jeg have grund
til at frygte, at det var den sidste, som frembød sig; og
Clara Tschudi; Napoléons moder q
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
