Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 121
Endelig tog han hans haand, puffede ham lidt tilbage og
ytrede, medens han tog ham skarpt i øiesyn:
„Det er altsaa Dem! Hvordan har De det? Hvordan staar
det til med Deres familie? Hvorlænge er det, siden De for
lod Rom? Har De havt en god reise?“
Lucien svarede, at han befandt sig vel, og at han med
fornøielse saa, at det
samme var tilfældet
med hans majestæt.
„Ja,“ svarede kei-
seren, „ogsaa jeg be
finder mig vel. Men
jeg bliver for tyk; og
jeg frygter for at blive
endnu tykkere.“
Han betragtedeham
fremdeles, tog en pris
tobak og vedblev:
„Ved De hvad
De ser virkelig meget
godt ud! Før var De
for mager; nu finder
jeg Demnæstensmuk.
Men lad os sætte
os ned og passiare
sammen. “
De satte sig ved LUCIEN bonaparte
det store bord. Napoléon vedblev aandsfraværende at prikke
med naalene i landkartet. Efter et minuts forløb vendte
han sig heftig om og sagde, idet han atter tog en pris:
„Hvad har De at meddele mig?“
Forhandlingen begyndte. I seks timer forsøgte keiseren
paa alle maader at bringe sin broder til at give efter. Snart
forsøgte han med mildhed, snart med trusler; snart sagde
han, at hans egteskab var ugyldigt, snart, at det var gyldigt,
men at det maatte opløses.
Da Lucien forblev urokkelig, tilbød Napoléon at tilkjøbe
sig den skilsmisse, som han saa levende ønskede: fru Jou
berthou skulde faa hertugdømmet Parma for sig og sin søn.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
