Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 NAPOLÉONS MODER
„Hvad Dem angaar," vedblev han med straalende øine,
idet han slog paa Spaniens kart, „saa vælg bare! Vil De
have Italien? Vil De have Spanien? Hvad De vil, er i
Deres haand, dersom De lader Dem skille.“
Broderen lod sig hverken overtale eller blænde. Men da
han frygtede for, at keiseren skulde beholde ham som fange,
hvis han holdt fast ved et bestemt afslag, sagde han slutte
lig, at han vilde tænke over sagen.
Saasnart han havde overskredet dørtærskelen, løb han
hurtig hen til sin vogn, som han ikke havde ladet spænde
fra, og forlod Mantua uden at spilde et øieblik.
Letizia var fortvivlet over, at denne sammenkomst, af hvil
ken hun havde haabet saa meget, havde været aldeles unyt
tig. Hun opgav dog ikke endnu at arbeide mod det maal,
som hun havde sat sig; baade hun og hendes datter Pauline
sendte brev paa brev til Lucien for at formaa ham til at
samtykke i det offer, som Napoléon forlangte.
Da der blev tale om, at keiseren skulde vælge sig en ny
brud, syntes hans moder at have tænkt paa en forbindelse
mellem ham og Luciens ældste datter af første egteskab.
Hun indbød den unge pige til at komme til Paris, og
haabede, at hun skulde blive redskabet til en forsoning mel
lem de to brødre.
Efter gjentagne og indtrængende opfordringer samtykkede
Lucien endelig i at sende sin datter til den franske hoved
stad.
„Lolotte (Charlotte) er kommen," skrev bedstemoderen
til sin søn. „Saasnart hendes dragter er bragte i orden, fører
jeg hende til keiseren; og jeg er forud overbevist om, at hun
vil blive godt modtaget. Imorgen skal jeg underrette dig om,
hvordan det er gaaet.
Gud give, at jeg samtidig vil kunne underrette dig om
den eneste ting, som mangler i min lykke: eders forsoning.
Din moder."
Faa dage senere skrev hun til Luciens hustru om den
skilsmisse, som keiseren vedblev at forlange. Brevet, som
er dateret den 10de marts 1810, viser, at moderen har ud
tømt sine kræfter for at tilveiebringe en udsoning. Hun beder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
