Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 183
er muligt, ønsker jeg at begraves paa min families eiendom
i Ajaccio. Saafremt mit fangenskab skal udstrækkes til mit
afsjælede legeme, ønsker jeg at hvile ved foden af den kil
de, der har skaffet mig nogen lindring. “
Autoriteterne modsatte sig, at liget blev ført til Europa.
Man begravede ham da ved kilden, hvor den syge keiser
ofte havde læsket sine tørre læber med nogle draaber vand.
Først mod slutningen af 1840 blev hans jordiske rester
førte til Paris og bisatte i invalidernes kirke.
Efter at have opfyldt sit sidste, pinlige hverv paa St. Hé
léna vendte hans venner tilbage til Europa.
Overensstemmende med Napoléons paabud begav Antom
marchi sig straks til Italien. I Parma, hvor han søgte fore
træde hos Marie Louise, blev han ikke modtaget; han fik
kun i afstand et glimt af keiserens hustru ved en theater
forestilling, hvor hun var tilstede. Han blev heller ikke mod
taget i Florens af Ludvig Bonaparte, der var syg.
I Rom opsøgte han først prinsesse Borghése, der skyndte
sig at modtage ham, skjønt hun ligeledes var meget syg.
Efter broderens død inden budskabet var naaet til Eu
ropa havde hun endnu bønfaldt den engelske regjering
om tilladelse til at reise til St. Héléna; og hun viste den
dybeste medfølelse med hans lidelser, hvorom lægen fortalte
hende.
Fra prinsessen begav Antommarchi sig til Letizia. Den
bevægelse, som hun lagde for dagen, var endnu større end
Paulines.
„Jeg var nødsaget til at være forsigtig med mine med
delelser,“ siger han i sine erindringer; Jeg maatte bruge
meget skaansomme udtryk. Med et ord: jeg turde kun sige
hende en del af, hvad jeg havde været vidne til.
Da jeg anden gang besøgte hende, var hendes smerte
mere rolig, mere resigneret. Jeg fortalte hende nogle en
keltheder, der tidt blev afbrudte af hendes hulken. Jeg stan
sede; men den ulykkelige moder tørrede sine taarer og be
gyndte sine spørgsmaal paanyt. Hendes smerte kjæmpede
haardt med hendes længsel efter at høre alt; aldrig har jeg
seet en mere grufuld sjælelig sønderslidelse.
Jeg besøgte hende en tredie gang. Hun gav mig beviser
Clara Tschudi: Napoléons moder 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
