Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 189
tighed blev hun løftet ind i en vogn, som førte hende til
bage til Rom. Hendes hofte var brukket.
Tilstanden var saa betænkelig, at paven gav kardinal Fesch
ordre til i hans navn at række hende dødssacramentet,
en ære, der kun bliver kongelige personer til del.
De af børnene, som kunde det, ilede alle til hendes syge
seng: sønnerne Ludvig, Lucien og Jérome, svigerdatteren
Julie med sine to døtre Zénaide og Charlotte, Luciens hu
stru samt ex-dronning Caroline, der omsider fik tilladelse
til at gjense sin moder, som hun havde krænket saa dybt.
Skjebnen havde skrækkelig forfulgt baade moder og datter
i den forløbne tid. Hvilket gjensyn efter femten aars adskil
lelse!
Ex-dronningen af Neapel ønskede at blive hos moderen
for at pleie hende. Men Europas regjeringer, navnlig den
østerrigske, blev alvorlig forskrækkede over, at der samledes
saa mange af familien Bonaparte paa en plet. Dronning Ca
rolines nærværelse vakte især uro; hun fik kun tilladelse
til at opholde sig fire uger i Rom.
Fra faldet i Villa Borghéses park og indtil slutningen af
sit liv i seks lange aar var Letizia berøvet evnen til
at gaa. Kort tid efter havde hun den ulykke at miste sit syn;
hun var samtidig blind og lammet.
Spadsereturene paa Monte Pincio og ved Villa Borghése,
som havde styrket hendes legeme og forfrisket hendes aand,
var til ende. Men gjennem de aabne vinduer hørte hun muntre
stemmer fra corso’en; og sydens sol sendte sine straaler til
de triste sale, hvor hun sad fængslet.
„Solen kommer endnu som en ven for at besøge mig,"
sagde hun; „men ak! jeg kan ikke se den rnere!"
Midt i sin alderdoms svaghed havde hun bevaret sine
gamle vaner: Flun bar om vinteren et sort silkeforklæde, om
sommeren et hvidt forklæde; og hun vedblev at spinde og
strikke, saa længe som hendes kræfter tillod det. Fra sengen
eller rullestolen ledede hun endnu personlig sin husholdnings
anliggender. Hun opgjorde hver morgen sine regnskaber, og
hun blev ved at præke økonomi for sine børn. I sit dag
ligværelse havde hun et stort, tomt skab med ornamenter af
kobber. Hendes børnebørn nærmede sig aldrig dette skab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
