- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
190

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190 NAPOLÉONS MODER
uden frygt; thi naar de støiede for meget, blev de stængte
der ind.
Om morgenen klædte hun sig paa for hele dagen. Saa
satte hun sig i sin stol og blev rullet rundt i de forskjellige
sale af sin kammerherre eller af andre af sine omgivelser.
Hun kunde ikke støtte sig til krykker; thi hun havde ikke
kræfter til at holde dem. Naar hun reiste sig fra sin seng
eller fra rullestolen, pleiede hun at støtte sig til de to da
mer, som var hos hende, og som begge var hende meget
hengivne.
Hun pleiede at vaagne tidlig om morgenen. Rosa Mellini
var det første menneske, som kom ind til hende; hun læste
for hende indtil klokken ti. Frokosten indtog hun i sin seng,
ved et lidet mahogni-bord, som keiseren havde benyttet paa
St. Hélena. Hun holdt en næsten streng diæt, skjønt hendes
bord var besat med mange retter for deres skyld, der hørte
til hendes husstand. Da man en dag spurgte hende, hvordan
det kunde gaa til, at hun, der havde havt saa meget at gjen
nemgaa, dog havde bevaret sin sundhed til en saa høi alder,
svarede hun;
„Jeg har altid reist mig fra bordet med appetit; og ved
hver ulykke, som er kommen over mig, har jeg bøiet mig
under Guds vilje. “
Hun spiste meget hurtig og blev aldrig siddende tilbords
længre end nødvendig. Napoléon havde pleiet at sige:
Jeg spiser altfor hurtig; det er en vane, som jeg har arvel
efter min moder. “
En sjelden gang kjørte Letizia endnu ud i sin vogn; men
disse kjøreture blev mere og mere vanskelige. Man bar hende
i en lænestol til foden af paladsets trappe. Vognen stod ven
tende; og man placerede hende paa en madrats, saa hun laa
udstrakt som i sin seng. En af hendes damer tog plads ved
siden af hende, og der kjørtes i skridt, indtil man naaede
udenfor Roms porte.
Efter lægernes raad ophørte man dog snart med disse
kjøreture, der trættede den lidende og alderstegne dame for
meget. Men endnu sad hun gjerne i vinduesfordybningen i
anden etage af sit palads. Hun hørte, at vognene rullede
frem og tilbage paa corso’en, og at rideheste galopperede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free