Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 NAPOLÉONS MODER
Kunde jeg være lykkelig med smil paa læben og med døden
i hjertet?"
I et andet verk, der blev læst op for den blinde moder,
kaldtes hendes søn gjentagne gange for en tyran.
„Tyran,“ mumlede hun som for sig seiv, „han, der hvert
øieblik af sit liv tænkte paa Frankrige, altid paa Frank
rige! Dersom man havde seet ham alene med sig seiv, saa
ledes som jeg saa ham, vilde man ikke kalde ham en tyran.
Sandelig, keiseren vil ikke blive forstaaet før om hundrede aar. “
Juli-revolutionen 1830 brød ud; i løbet af tre dage veltede
den Bourbonernes gjenopreiste trone. Ogsaa i Italien vaag
nede en levende begeistring for friheden.
Omveltningerne i det land, hvor hendes søn havde her
sket, gjorde et saa sterkt indtryk paa Letizia, at hun blev
syg. Hendes første tanke gjaldt hendes sønnesøn, der blev
holdt tilbage i Wien, men som under navnet Napoléon II
kunde gjøre fordring paa Frankriges trone. Al den kjærlig
hed, som hun havde næret for Napoléon, havde hun efter
hans død skjenket hans barn, denne „konge af Rom“,
som i det keiserlige slot i Wien ikke var et stort mindre
sørgeligt billede paa falden storhed, end hans fader havde
været det paa den øde klippe i det fjerne verdenshav.
Hun havde ikke seet ham, siden krone, scepter og ud
sigten til en glimrende fremtid var bleven frarevet ham.
Dagen efter juli-revolutionen offentliggjorde man i Paris
et opraab til det franske folk, hvori man foreslog, at Napo
léons søn skulde blive Frankriges hersker. Bladene bragte
proklamationen til Rom; og Letizia fik hurtig kundskab om
den. Hun lod den læse høit for sig og gjenkaldte for sine
omgivelser erindringen om, at hendes sønnesøn allerede var
bleven udraabt til keiser den 22de juni 1815. Hun haabede,
at Frankrige nu vilde kalde ham tilbage.
Hendes haab blev skuffet; Ludvig Philip kom paa tronen.
Men blandt revolutionsmændene i Frankrige havde Bona
partisterne mindst været ligesaa talrige som Orléanisterne.
Den nye konge troede sig nødsaget til at give Napoléon et
asyl i Ludvig XlV’s palads: midt for den kjæmpemæssige
marmortrappe i Versailles lod han ophænge det store billede
af David, der fremstiller keiserens kroning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
