Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 AUGUSTA
at han, da man bad om lov til at opstille statuer af brød
rene Humboldt i hans hovedstad, vel gav sit samtykke
men tilføiede: „Dog ikke saa store som mine generalers.“
Og da Goethes mindesmærke blev afsløret i Fredrik den
andens by, glimrede den monark ved sit fråvær, der aldrig
forsømte en tropperevue. Fra en forhøining i Bismarcks have
iagttog han festligheden gjennem sin kikkert; Goethe
havde ikke været officer, og keiseren mente ikke at burde
overvære afsløringen paa nærmere hold!
Faa mennesker har havt et saa indtagende væsen som
Wilhelm I i sin høie alder; oldingens godhed var hævet over
ros. Men som ung skal han have været mindre elskværdig;
og han var ingenlunde eksemplarisk som egtemand.
Det fortælles, at da hans søn havde giftet sig, kom den
unge hustru snart underveir med nogle uregelmæssigheder
i egtemandens vaner. En maanedstid efter brylluppet fandt
hun et diamantarmbaand paa hans skrivebord, som hun tro
ede bestemt til sig, men som hun faa dage efter opdagede
hos en af sine hofdamer.
Hun gik til svigerfaderen for at beklage sig og bede ham
om at vise sønnen tilrette. Men gamlingen skal have sagt,
idet han klappede hende paa kinden:
„ Forlanger du et dydsmønster til mand, skulde du ikke
have egtet en Hohenzoller.“
Det er bekjendt, at Wilhelm I meget langtfra var dette.
Hans romantiske vedhængen ved Flise Radziwilhs minde
hindrede ham ikke fra at være en ivrig og ingenlunde pla
tonisk beundrer af det smukke kjøn.
1 ungdommens tillid havde Augusta drømt om hengiven
hed, hvor hun mødte kjølig overbærenhed. Hun havde drømt
om fælles interesser. Og hun mødte, som nævnt, en mand,
der kjedede sig, naar hun talte om literatur, og som fandt
hende for übetydelig og for ung til at sætte hende ind i
sine planer.
Var der mellem disse to intet berøringspunkt, ingen plet,
hvor de kunde mødes, skulde forholdene ved hoffet eiheller
bidrage til at reise hendes mod.
Under den første tids fester havde hun ønsket sig et ro
ligt familieliv. Men da det rusiske keiserpar forlod Preus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
