Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Jo, jeg husker det Altsammen, Erika, og jeg troer
sikkert, at jeg aldrig var bleven til Menneske igjen,
hvis Birger ikke var kommen hjem. Jeg har ogsaa
siden den Tid holdt af ham, skjøndt jeg aldrig kunde
see ham i Øinene uden at gyse. Har Du seet
saadanne Øine, Erika? Men Du tænker, at de altid
ere saaledes som naar han fæster dem paa Dig. Du
skulde blot have seet dem den Nat! Jeg glemmer det
aldrig — de flammede værre end Faders. Men hvad
var det jeg nu vilde sige? Jo, det var, at Fader,
da vi vendte tilbage, tvang mig ved den grusomste
Behandling til at tie. Saalænge Birger var med,
talte han af Frygt for ham saa kjælent som en falsk
Kat og søgte paa alle Maader at overbevise mig om,
at det kun havde været Nødverge, og at Enhver vilde
have gjort det samme; men da Birger var borte og
han mærkede, at han ingen Vei kunde komme med
sine listige Grunde, og at jeg baade flyede og frygtede ham,
da sparkede han mig engang med en saadan
Voldsomhed ned i Pligten, at jeg fik et stærkt Slag i Hovedet
og tabte den Smule Sands og Samling, jeg havde
tilbage. Efter dette Øieblik husker jeg kun, at jeg
bestandig frygtede hans grove Hænder og hans skrækkelige
Øine, som næsten truede at spise mig op ved hver
mindste Lyd jag forraadte.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
