Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
TEKNISK TIDSKRIFT
15 sept. 1928
Reservetiden ved Glidelejer var i Parallel 10,o Sek. og i
Serie 1,4 Sek. Man faar da Beservetiden ved Rullelejer:
10,0 + 1,4 = 11,4 Sek. for Parallel og
1,4 + 5,4 = 6,8 Sek. for Seriekørsel.
Den samlede Reservetid for Rullelejer bliver da:
80/100 • 11,4 + 20/100 • 6,8 = 10,5 Sek.
eller ca. 13,0 % af Rejsetiden 78,4 Sek.
mod 10 °/o ved Glidelejer. Her er altsaa en Gevinst, men
Gevinsten i Strømforbrug viser sig at blive endnu større;
idet nemlig Strømforbruget for Rullelejer bliver, efter
Strømkurverne i Diagrammet:
80/100 • 222,5 + 20/100 • 145,9 = 207,2 wh/ 316 m,
hvilket pr. km er 655 wh for en Motorvogn med Bivogn.
Dette Tal var for Glidelejer 776 wh.
Besparelsen i Strøm er altsaa 121 wh/km eller ca. 15 %■
Herefter er Resultatet altsaa, at man ved en
Rejse-hastighed af 14,5 km/h, samt de øvrige gjorte
Forudsæt-ninger, skulde kunne spare ved Indførelse af Rullelejer i
Akselkasserne ca. 15 % i Strømforbrug og desuden kunne
forøge Reservetiden fra 10 til 13,o %.
Tidligere er beregnet en Strømbesparelse for et Tog paa
samme Vægt af 13,8 %, hvor der blot var regnet det
direkte i Traktionsarbejde sparede, nemlig 2 kg/t, som
Procent af det kendte Linieforbrug pr. km.
Dette Forbrug for Motorvogn med Bivogn var for
Glide-lejevogne pr. km 570 + 342 = 912 wh/km, medens det af
Diagrammet besternte var 776 wh/km. Sidstnævnte
Forbrug er ca 15 % mindre end det virkelige maalte Forbrug,
hvilket ligger i, at Diagrammet ikke medtager Forbrug i
Kurver og ved Stoppesteder.
Derför bliver Besparelseprocenten bestemt ved Diagram
noget større, da Besparelsen her er beregnet som Procent
af et noget mindre Strømforbrug.
Da de fleste Sporveje har Forhold, der kommer de her
antagne nær, saa kan man sikkert regne, at man i
Alminde-lighed kan vente at opnaa en Strømbesparelse ved
Indførelse af Rullelejer paa ca 14 %, men kun, hvis Yognene
bliver kørt fuldkommen korrekt, som vist i Diagrammet,
nemlig saaledes, at Strømmen afbrydes saa betids, at der
ikke formøbles for megen Energi ved Bremsningen ved
Stoppestederne, hvorved den ønskede Strømbesparelse
forandres til en Tidsbesparelse. En fuldkommen korrekt
Kørsel kan man naturligvis ikke vente, men da der, som
nævnt forud, er maalt en Besparelse uden at give
Instruktion paa ca. 5 %, og dette altsaa maa siges at være en
Besparelse, som slet ikke kan undgaas, saa vil man
vente-lig ved Instruktion kunne opnaa at t jene endnu 5 %, af
de 14 %, som er absolut maximal Besparelse, saaledes at
man skulde kunne regne med en total Besparelse paa 10 %.
Det forekommer mig i hvert Faid, at ovenstaaende
Betragtninger fortjener en nærmere Overvejelse og tyder
paa, at der er noget galt i de Par Procent Besparelse, som
man vist ogsaa andre Steder har konstateret.
Det var i hvert Faid interessant, hvis man kunde gøre
Forsøget paa at vinde de 10 % paa en enkelt Linie; det
maa jo erindres, at f. Eks. ved Københavns Sporveje, hvor
Strømforbruget er ca. 1,3 Millioner Kr. aarlig, vil
Besparelsen være 130 000 Kr. aarlig. Hvis man regner en Udgift
pr Vogn af 1 000 Kr. til 4 Rullelejebokse, saa vil dette
betyde en Anskaffelseudgift ialt paa 800 000 Kr. til ca. 800
Yogne, og denne Kapitalanbringelse skulde jo være godt
iorrentat, amortiseret og afskrevet med ovenstaaende
aarlige Besparelse paa 130 000 Kr.
Det bør bemærkes, at de her anførte Strømbesparelser
saavel for Motorlejer som for Waggonlejer er fastlagt udfra
Maaling af Friktionstabene i ubelastet Tilstand i Lejerne,
og det er vel at vente, at Forskellen paa Friktionen i
Rulle-og Glidelejer sandsynligvis er større ved belastede Lejer.
Der er naturligvis ogsaa andre Fordele ved Rullelejer,
som det er vanskeligt at føre i Regning i Kr. og Øre,
saasom det sjældnere Eftersyn af Lejerne, idet man ved
Glidelejer dog stadig maa have et vist vaagent Øje med
Lejerne. Ligeledes er det en ret betydelig Fordel ved
Rullelejevognene, at disse er betydelig nemmere at range-
re med, idet een Månd er i Stand til at skubbe en Bivogn
med Rullelejer, medens man ofte maa anvende 3—4 Månd
for at skubbe en Bivogn med Glidelejer. Det maa
end-videre ogsaa være en Fordel, at man ved Anvendelse af
Rullelejer undgaar den hvilende Friktion, som findes, naar
en Sporvogn skal sættes igång, idet man sandsynligvis
faar en blødere Igangsætning, ligesom ogsaa herved
Vog-nens Fjedre vil blive mindre paavirket.
Imidlertid maa økonomisk set dog det afgørende for
Indførelse af Rullelejer i Sporvogne være, om man kan
instruere sine Vognstyrere saaledes, at man kan spare de
10 % i Strømforbruget, som man efter ovenstaaende skal
kunne spare.
LITTERATUR
Bokanmälan.
Der Bau des Dieselmotors, av Kamillo Körner. Andra
uppl. 531 sid. med 744 fig. Berlin, Julius Springer, 1927.
Körner utgav 1918 ett arbete med samma titel som den
här ovan. Denna betecknade jag då såsom en god bilderbok,
i det att arbetet huvudsakligen innehöll mycket
fullständiga beskrivningar och ritningar över utförda maskiner.
Det nuvarande arbetet, utgörande en väsentligt utökad
andra upplaga, innehåller först en inledning, behandlande
värmeförloppen och beräkning av huvuddimensionerna men
är i övrigt uppställt på samma sätt som det föregående, i det
att under två huvudrubriker, fyrtaktsmaskiner och
två-taktsmaskiner, behandlas dessa olika maskiners olika
huvuddelar. Arbetet är emellertid denna gång vida mera
djupgående och behandlar utöver formgivningen de olika
maskindelarnas beräkning och konstruktion. Var arbetet förra
gången att rekommendera såsom en exempelsamling på
maskinutföranden, är det denna gång att rekommendera
såsom en värdefull konstruktionshandbok.
E. Hubendick.
Insänd litteratur.
Nowski, Hans, Riemenschlupf und Reibungszahl von
Gummi und Ledertreibriemen. 56 sid. med 38 fig. München,
R. Oldenbourg, 1927.
Friedrich, Hans, Evolventenverzahnung. 77 sid. med 67 fig.
Berlin, Julius Springer, 1928. Pris häft. M. 7: —.
Gottwein, K., Schlosserei und
Montage-Arbeitszeitermittlung und Zeitbedarf verwandter Handarbeiten. 312 sid.
med 139 fig. Berlin, Julius Springer, 1928. Pris bund.
M. 26:—.
Schimpke, P. och Horn, Hans A., Praktisches Handbuch der
gesamten Schweisstechnik. Band I:
Gasschmelzschweiss-und ’Schneidtechnik. Andra uppl. 222 sid. med 229 fig.
Berlin, Julius Springer, 1928. Pris bund. M. 12: —.
Laudien, Karl, Leitfaden der Mechanik für Maschinenbauer.
Zweites Heft: Hydraulik. 46 sid. med 82 fig. Berlin,
Julius Springer, 1928. Pris häft. M. 2: 50.
Matthiessen, H. och Fuchslocher, E., Die Pumpen, Ein
Leitfaden für höhere Maschinenbauschulen und zum
Selbstunterricht. Andra uppl. 91 sid. med 150 fig. Berlin,
Julius Springer, 1928. Pris häft. M. 2: 90.
Preger, Ernst, Spanlose Formung der Metalle in
Maschinenfabriken durch Giessen, Schmieden, Schweissen und
Härten. Erster Band: Formerei und Giesserei. Nionde uppl.
150 sid. med 158 fig. Leipzig, Max Jänecke, 1928. Pris
häft. M. 3: —.
Balcke, Hans, Die Abwärmetechnib. Band II: Der
Zusammenbau von Abwärmeverwertungsanlagen für gekuppelten
Heiz- und Kraftbetrieb. 198 sid. med 125 fig. München,
R. Oldenburg, 1928. Pris bund. M. 10:-—.
Horn, Hans A., Die Schweissung des Kupfers und seiner
Legierungen Messing und Bronze. 102 sid. med 102 fig.
Berlin, Julius Springer, 1928. Pris häft. M. 4: 80.
Getriebe und Getriebemodelle. Utgiven av Ausschuss für
wirtschaftliche Fertigung. 192 sid. med 174 fig. Berlin,
Julius Springer. Pris bund. M. 6:—.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
