Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 48. 30 nov. 1929 - Markedsbrev fra U. S. A., av E. C. Melby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(5 Nov. 1929
TEKNISK TIDSKRIFT
625
fælde av "mob psychologie" hvad börsen angaar.
Like-som aktieprisene tidligere var blit drevet forhöit saa
blev de nu drevet altfor lavt med like litet ræsonement
og endnu mindre aarsak. Mens tiderne er blit litt
daarligere saa er de langtifra slette og landets
vigtig-ste industrier som landbuket, staalindustrien,
automobilindustrien og jernbaneselskaperne har,
gjennem-gaaende, hat et udmerket aar. Imidlertid er skåden
ut-rettet; en masse mennesker har tapt störste parten av
sin formue, om ikke alt, og adskillige forretningshuser
og et par banker er i finansielle vanskeligheter.
For-holdene er forövrig like sunde i U. S. som tidligere og
dets potentielle rikdom er like stor som for et par
maaneder siden. Det er derför ingen grund til at tro
at den nuværende ualmindelige depression paa börsen
og den mindre depression i forretningsverdenen vil bli
av svært lang varighet, om det heller ikke er
usan-synlig at det blir februar och mars i 1930 för vi er
helt tilbake til normale forholde.
Pengemarkedet har, som fölge av börskraschet,
antat en meget lettere tone og laanerentene har de sidste
30 dage holdt sig omkring 6 % baade for "timeloans"
og for "calloans". Rediskonterings raten i New York
blev i august hævet ifra 5 til 6 % men blev i sluten av
oktober igjen nedsat til 5 %. Der er nu igjen en
överflöd av ledig kapital i markedet, og sansynligheten
talet for at vi vil ha forholdsvise lave laanerenter her
de nærmeste maaneder fremover.
I varemarkedet har pristendensen været svakt
fal-dende de sidste maaneder. En gros prisindeksen for
alle produkter staar nu i 94.7 imot 99,4 for ett aar
siden. Gjennemsnitsprisene i 1926 tages som 100.
For de forskjeilige industrier stiller sammenligningen
sig saaledes:
Oktober 31,1929. Oktober 81,1928.
Landbruksprodukter ....... . . 107.9 107,7
Födevarer ................ . . 99,0 104,8
Huder & lær .............. .. 113,4 111,3
Tekstiler ................. . . 93.8 97,1
Lys & brænde ............. . . 75.9 85,7
Metalprodukter •.......... . . 103,4 100,6
Bygningsmaterialer ........ . . 96,5 94,8
Kemikalier ............... . . 93,8 93,8
Andre produkter........ . . 75,8 81,6
Landets utenrikshandel steg i de förste ni maaneder
sammenlignet med samme periode ifjor. Den samlede
eksport belöp sig til $ 3 849 218 000: 00, mens wærdien
av al eksport i de förste tre kvartaler av 1928 var
$ 3 557 586 000:00. Importen steg ogsaa, ifra
$ 3 070 113 000: 00 i 1928 til $ 3 361 883 000: 00 i de
förste ni maaneder av 1929. Den "gunstige"
han-delsbalance förblev imidlertid omtrent den samme
som for de förste tre kvartaler i fjor, nemlig
$ 487 335 000: 00 imot $ 487 473 000: 00 ifjor.’
Eksporten av guld og sölv belöp sig samtidig til kun
$ 9 942 000:00 imot $ 525 216 000:00 i de förste ni
maaneder av 1928, mens importen av guld og sölv
gik op ifra $ 100 026 000: 00 i 1928 til $ 255 195 000: 00
i samme periode iaar. Landets guld og
sölvbehold-ning steg, derför, i de förste ni maaneder av aaret med
$ 245 253 000: 00.
I de fleste övrige industrier har foretagsomheten
været i svakt avtagende i de sidste tre-fire maaneder.
Pristendensen for landbruksprodukter har været svakt
faldene, men prisene er endnu. gjennemgaaende,
höiere end for ett aar siden og landbruket maa sies
at ha hat et godt aar i 1929. I staalindustrien er
aktiviteten betydelig lavere end i förste halvaar, da
staal-verkene blev drevet op til 95 % av fuld kapacitet
mens de i de sidste tre maaneder er blit drevet,
gjen-nemsnitlig, kun op til ca. 80 % av fuld kapacitet.
Ind-skrænkningen i efterspörgselen ifra
automobilfabri-kantene er væsentlig skyld i denne formindskede
aktivitet. Staalpriserne er, derför, ogsaa
gjennemgaaende $ 2: 00 à $ 3: 00 per ton lavere end for 90
dage siden. Gjennemsnitsprisene for færdig
fabri-keret staal staar nu i $ 2 369 per 100 lbs, og for rujern
i $ 18: 29 per long ton. Nogen bedring i prisene
væn-tes ikke over resten av aaret, men foretagsomheten
synes heller ikke at skulde inskränkes videre idet
U. S. Steel Corporation kunde rapportere en
tiltag-ning i sine ufyldte ordres ved utgången av oktober.
Disse ufyldte, eller "forward" ordres utgjorde
da 4 086 562 ton, imot 3 902 581 ved utgången av
september, 3 658 211 ton ved utgången av august og
S 751 030 ton den 31:te oktober 1928. Forholdsvis
store indkjöp av staal ifra landets jernbaner i löpet
av de sidste 60 dage har hjulpit staalindustrien til at
holde driften oppe paa det nuværende niveau.
Bygningsindustrien har fortsat i omtrent det samme
tempo som i förste halvaar, hvilket var ca. 15 %
lavere end i 1928. Med et lettere pengemarked og
lavere laanerenter er det sansynlig at
bygningsindustrien i 1930 igjen vil ha et av sine bedste aar.
Petroleums- eller olie-industrien har hat et aktivt tredie
kvartal men lider fremdeles av överproduktion omend
forholdene synes saa smaatt at bedre sig.
Tekstil-industrien og papir- og cellulöse-industrien har
fortsat i omtrent samme tempo som i förste halvaar og
synes at skulde faa et middelsgodt aar.
Kobber-industrien har fortsat sin höie aktivitet og
kobber-prisen har holdt sig fast ved 18 cents per lb. Gummi-,
lær-, sagbruks- og de kemiske industrier har været
gjenstand for en gradvis indskrænkning i
virksom-heten i löpet av de sidste fire maaneder. Dette
gjælder ogsaa for de fleste övrige större og mindre
industrier uten at det dermed kan sies at tiderne har
snudd om til at bli helt daarlige siden slutten av
förste halvaar. For automobilindustrien har
for-andringen været betydelig og for staalindustrien
gan-ske merkbar men for de fleste av de övrige vigtige
industrier maa tiderne endnu ansees som nogenlunde
tilfredsstillende. Arbeidsmarkedet, som hittil har
været meget rolig, vil sansynligvis i de næste tre
maaneder bli gjenstand for adskillig arbeidslöshet.
At dette vil ha nogen merkbar indflydelse paa.arbeids-,
lönningerne er derimot meget tvilsomt.
Politisk seet er stillingen uforandret siden
utgången av andet kvartal. Vi har endnu ikke faat
nogen ny toldlov, den debateres endnu i senatet i
Washington. D. C., og sansynligheten tåler for at,
naar den engång kommer ut i livet, den vil bli iiéjt
ufarlig. Tiltrods for de forholdsvis daarligere tider
er det endnu haap om yderligere skattelettelser til
næste aar, specielt hvis den planlagte flaate-koilj®
feranse i januar resulterer i en indskrænkning i
landets marine budget. Forövrig er amerikanerne end
yderligere tilfreds med sin Ingeniör-President og, da
de jo altid förblir optimister, venter de sig under
Hoover igjen et. udmerket aar i 1930.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>