Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 juni 1929
man saaledes en ren cementterning i vand, vil
absorbtio-nen være meget stor, mens cementterningen er absolut
tæt hvis man utsætter den for tryk i et
vandgjennem-gangsapparat. Selvom man altsaa mot vandsiden stöper
en for vand under tryk ugjennemtrængelig betong, vil
man i overflaten av vandet og altsaa i hele dammen
nedefter, eftersom vandstanden sænkes, faa absorbtion
av vand for det ytre betongskikts vedkommende.
De ytre strata av betongen vil saa at si være mættet
med vand. Naar nu luften og vind og sol kommer til
paa denne vandmættede flate, faar man en sterk
for-dunstning fra overflaten, som bevirker strækspenninger
i denne, mens betongen længere inde staar under tryk.
Disse strækspenninger i ytterflaten vil bevirke
haar-risser som under paavirkning av det sure vand litt efter
litt forstörres, idet der ikke skjer nogen selvtætning av
disse risser, og vandet faar derigjennem adgang til den
indre del av dammen. Medvirkende til dannelse av disse
risser er selvsagt ogsaa den temperaturvariation som
opstaar i tversnittet av en dam, idet lufttemperaturen
om vinteren naar vandstanden er sænket, kan gaa ned i
— 40 "C, mens temperaturen inde i betongdammen, % à
1 m fra overflaten, neppe nogensinde synker under 0
Det er klart at denne voldsomme temperaturvariation i
dammens tversnitt ogsaa i höi grad bevirker
strækkræf-ter i ytterflaten, med derav folgende haar-risser. —•
Efter min personlige opfatning, er det höist tvilsomt om
det i det hele er mulig ved en stor gravitationsdam
hvor vandstanden varieres, altsaa en reguleringsdam, at
undgaa de ovennævnte haar-risser i det lange löp. Det
er i ethvertfald neppe mulig med de egenskaper som en
almindelig portlandcement besidder.
Med hensyn til de arbeider og undersökelser som den
norske Betongkomite har gjort for at komme disse
ska-ders aarsak tillivs og række frem til positive forslag til
botemidler, skal jeg kortelig nævne at vi likesom her
i Sverige for vel 2 aar siden begyndte systematiske
vandanalyser for at komme paa det rene med vandets
beskaffenhet i vore vasdrag. Vi har hver 14. dag tat
vandstofionkoncentrationsbestemmelse fra 23 forskjellige
vasdrag. Vandet i de norske vasdrag, specielt i
höi-fjeldsvasdragene, synes at være betydelig "surere" end
hvad de tilsvarende svenske vandanalyser viser,
samtidig som vandet maa sies at være meget rent, kort sagt
et vand som, hvor det trænger ind i betongen, kan virke
sterkt oplösende paa cementens kalk.
Av andre ting kan nævnes en række
sandundersökel-ser, en række försök med betong i humusholdig vand,
vor delagtighet i de svenske försök ved Lilla Edet,
vand-gjennemgangsforsök og försök med forskjellige
aggressiver, kulsyreholdig vand etc., mikrofotografier av
gam-mel betong etc. Desuden er igangsat försök i stor stil
i praksis med forskjellige cementer og tilsætninger,
samt meget omfattende försök for Statens Havnevæsen
med henblik paa betong i sjövand.
De veie ad hvilke man naturlig maa söke at gaa for
at naa frem til botemidler mot de opstaaende skader og
forebyggelse av fremtidige skader opdeler sig som
folgende:
1) Eventuelt andre og bedre cementer.
2) Tilsætningsmidler til betong for forbedring av
materialet.
3) Avdækningsmidler for beskyttelse mot angrep.
4) Forbedrede konstruktioner.
Som fælles og gjældende under alle forhold kommer
selvfölgelig den almindelig stræben henimot en
forbedring av selve materialet, ved rationellere
fremstillings-metoder, bedre kornsammensætning av materialet,
rigtig vandtilsætning og fremforalt riktige
hærdningsfor-holde. Hvad ny og bedre cement angaar maa det jo
sies at den vanlige portlandcement nu er tolit et yderst
jevnt produkt. Byggeindustriens krav om tidlig fasthet
71
har frembragt de saakaldte special-cementer, som
væ-sentlig skiller sig ut fra den vanlige portlandcement
ved sin större finmaling. Det er imidlertid ikke sikkert
at dette krav paa finmaling er særlig heldig for cement
som skal anvendes i vandbygning. — Med hensyn til
Al-cementen og andre aluminiumrike smeltecementer,
og deres anvendelighet til dambygning, staar man vel
endnu ikke paa sikker grund, særlig m. h. t. deres
beständighet i blött eller "surt" vand. Desuten spiller jo
her prisspörsmaalet sterkt ind.
Der er i Norge særlig med henblik paa
sjövandsbyg-ning, av Slemmestad Cementfabrik fremstillet den
saakaldte "Moler" cement. Dette er igrunden ikke nogen ny
cement, men kun en vanlig portlandcement tilsat brændt
Moler i forhold 75 : 25 og malet sammen til en meget
stor finhetsgrad. Moler er en diatomè-jord som findes i
Danmark og indeholder 50—60 % aktiv kiselsyra. Den
har som bekjendt været anvendt med godt resultat av
det Danske vandbygningsvæsen, ved distriktsing.
Poul-sen, ved bygning av moloer og havne over hele
Danmark. Denne Moler-cement synes at ha udmerkede
egenskaper, men hvorvidt den kan sies at egne sig til
dambygning er det for tidlig at uttale sig noget om. — Jag
skal i denne förbindelse nævne at et enkelt tilfælde i
Norge ved en dambygning i höifjeldet tyder hen paa at
den tyske Eisen-portlandcement har enkelte egenskaper
som skulde gjöre den godt egnet till betong i
dambyg-ninger.
Desværre har vor Komité selvsagt ikke kunnet utföre
nogen særlige försök med ny cement. Dette maa jo
hen-vises til försök i större stil av cementfabrikanterne selv,
og vi kan kun söke mest mulig at animere
cementfabrikanterne til at forsöke at naa hen til en cement med
större motstandsevne likeoverfor de ödelæggende
kræf-ter som en dambygning er utsat for.
Hvad tilsætningsstoffe angaar er markedet som
bekjendt oversvömmet av disse, og det vilde före for langt
i det hele at komme noget indgaaende ind paa det
kapitel. Antagelig er de tilsætningsstoffe, som indeholder
aktiv kiselsyre i kolloidal form, av værdi, — og bör
visselig nærmere undersökes. En række av disse stoffe
er saapestoffe som sterkt nedssetter betongens
volum-vegt, og jeg tror neppe at nogen av disse er
anbefalelses-værdige. Jeg vil i denne förbindelse nævne at en række
tilsætningsstoffe vistnok maa betragtes som kun
poreut-fyllende, og at de har faat en ufortjent anbefaling fra
pröveanstaltenes side, paa grund av anvendelsen av
Berliner Normalsand til prövene. Som bekjendt indeholder
Berliner Normalsand ingen fine bestanddele og saavel
trykstyrke som tæthet vil ökes ved tilsætning av
nær-sagt hvad som helst av fint materiale. De samme
tilsætningsstoffe anvendt paa en godt graderet sand vil
höist sandsynlig bevirke nedgång saavel i tæthet som
i trykstyrke. — De amerikanske forsælgere av
kiselsyre-holdige tilsætningsstoffe argumenterer sterkt med at
til-sætningsstoffet er sterkt vandabsorberende, hvorved det
holder paa fugtigheten under betongens
hærdningspro-cess og derved indirekte bevirker en sterkere reaktion
mellem cementen og vandet, altsaa en öket dannelse av
bindemidlet.
Hvad endelig de saakaldte paastryknings- eller
av-dækning.smidler angaar, findes det jo ogsaa av disse paa
markedet nu sikkert 50 forskjellige stoffe. De fleste av
disse er tjære-produkter og asfalt-produkter. For
avdæk-ning av en damkonstruktion maa stilles det krav til
materialet at det skal være elastisk nok til at fölge alle
temperaturvariationer uten at sprække, og desuten
absolut vandtæt utsat for tryk. Det vil da være umulig og
ulogisk samtidig at forlange at dette materiale skal ha
nogen mekanisk fasthet for at motstaa ydre mekaniske
angrep, som isskruing etc. Fölgen herav er at man maa
beskytte dette avdækningsmateriale paa en eller anden
maate for at motstaa de mekaniske kræfter. Forövrig er jo
VÄG- OCH VATTENBYGGNADSKONST
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
