Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 TEKNISK ’
Det fundne Resultat kan udtrykkes saaledes:
Hvis en Skinne af Længde L ligger fast med sine
Ender og ved Opvarmning faar saa stor en
Tryk-spænding, at Eulers Formel ikke er tilfredsstillet,
skal der en vis Modstand til at holde Skinnen fast.
Finder der en Udbøjning Sted, vil den nødvendige
Modstand tiltage, fordi Udbøjningsmomentet til at
begynde med vokser omtrent proportionalt med Mo-
Fig. 1. Sportype I.
Fig. 3. Sportype III.
mentarmen, dvs. Bøjningspilen, idet Skinnens
For-længelse vil være minimal, og Trykket i Skinnen
derför ogsaa aftage minimalt. Under videre Udbøjning
vil den nødvendige Motstånd naa et Maximum og
derefter aftage til 0 i det Øjeblik, Skinnen har forlænget
sig saa meget, att Spændingen er udløst. Ligning (1)
giver denne Maximumsværdi q for Modstanden for
en besternt Værdi af L. Lader man dernæst L variere,
faas en Række Max. Værdier for q, og den absolut
største for en given Temperaturspænding faas af
Ligning (4). Samtidig udtrykker Ligning (3) den
til-svarende Værdi af L, dvs. den Længde, Udbøjningen
vil faa. Denne Længde vil en sammensvejset Skinne
vælge til Udbøjning, fordi det er den Længde, hvor
der kræves størst Modstand til at holde den fast.
Af Ligning (1) fremgaar, at Skinnen regnes som en
ikke indspændt Søjle af Længde L. Dette er ved
vandret Udbøjning indlysende rigtigt, idet Skinnen
kan bøje sig til begge Sider i en Række Bølger. Hvis
man ved lodret Opbøjning tænkte sig Sporet bøjet i
samme Række Bølger, maatte det löfte sig et Stykke,
der er lig Bølgens Pilhøjde, altsaa overvinde en
Modstand. Jeg vil antage, at dette bürde komme til Ud-
tryk ved, at man anvendte Eulers FormelPr=-
EI
E = -
sættes til
kg/cm2.
92^500
1
92 500
For E = 2 200 000 faas S = 23,8
I. Spor med 2 Ballastskinner og normalt
Ballastprofil.
II. Spor med 2 Ballastskinner og reduceret
Ballastprofil.
III. Spor af normal Type.
Der undersøges 4 Bevægelser af Sporet, nemlig:
Bevægelse vandret ud til Siden,
Bevægelse under en Vinkel paa 30° med den vandrette,
Bevægelse under en Vinkel paa 60° med den vandrette,
Bevægelse under en Vinkel paa 90° med den vandrette
(lodret Opbøjning).
De til de forskellige Bevægelser svarende Værdier
af I, q, L m. m. gives Index 0, 30, 60 og 90.
Køreskinnen forudsættes at have en Vægt af 45 kg
pr m. Svelleafstanden er 67 cm. Som Ballastskinner
anvendes kasserede Skinner med oprindelig Vægt 32
kg, reduceret Vægt 30 kg pr m. Ballastskinnerne
samles med Lasker, men der benyttes Nitter i Stedet
for Laskebolte, idet Förbindelsen, som iøvrigt ikke
kan holdes under Kontrol, derved med Sikkerhed kan
overføre Spændinger.
Køreskinnens Tværsnitsareal F = 57,3,4 cm2
L = 280 cm’
L2 ’
Konstanten c vil da blive 4 Gange saa stor og den
nødvendige Modstand q kun halvt saa stor. For at
være paa den sikre Side, regnes imidlertid Ligning (1)
ogsaa at gælde for lodret Opbøjning.
585
1 196
Z90 = 1 501
Fig. 2. Sportype II.
For saa vidt en Temperaturudvidelse ikke faar
Af-løb, vil den herved opstaaende Spænding S kg pr cm2,
svarende til 1° Opvarmning være bestemt af
Lig-ningen.
S
idet Udvidelseskoefficienten for Staal
Cl 12 ^2 EF
b = Pr = S ■ F • Temperaturdifference.
c = jr2 EL
Ved Anvendelse af Formlerne (3) og (4) faas
Vær-dierne af L og gmax. Beregningen er gennemført for
Temperaturdifferencer fra 0° til 100°, og Resultatet
er sammenstillet i Tabel 1. Tillige er medtaget
Vær-dien s = Spænding pr cm2 i Køreskinnen.
Af Værdierne for s ser man, at man ved
Tempera-turdifferencer paa 50°—60° faar saa stor
Ekstraspæn-ding i Skinnen, at man bør tilstræbe ikke at komme
højere op. Dette kan ogsaa opnaas ved at undlade
ved Sporlægningen at lægge Skinnerne fast ved
Temperaturer under 0° og over 20°. Iøvrigt er
Ekstra-spændingen ikke afskrækkende, da det dre jer sig om
et Materiale med en Brudgrænse paa op imod 7 000
kg/cm2. Det maa tillige erindres, at naar
Skinne-stødene undgaas, bliver man fri for den væsentligste
Aarsag til Stødpaavirkning fra det rullende Materiel.
i
De ovenfor fundne Resultater skal i det folgende
anvendes til at undersøge, hvilke Kræfter, der er i
Bevægelse, og hvilke Modstande, man tør regne med,
naar et Spor paa Grund af Temperaturspænding vil
slaa ud. Der regnes med et moderne Spor, samlet med
Svelleskruer og lagt i Stenballast med en Tykkelse
af 25 cm under Svellen. Undersøgelsen gennemføres
for de i Fig. 1, 2 og 3 viste Sportyper, nemlig:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
