Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 TEKNISK TIDSKRIFT 28 sept. 1929
optegnet Kurver for q. De i Tabel 2 angivne Værdier
af M er indtegnet i Fig. la for Sportype I osv. Ved
Skæring imellem tilsvarende Linier findes de
Tem-peraturdifferencer, som Sporet ved Udbøjning i de 4
forskellige Retninger kan taale alene som Folge af
Ballastmotstanden og Sporvægten. Det vil ses, at
For-holdet, som venteligt, er langt gunstigere ved Spor I
og II end ved Spor III. Man kan ved Indlægning af
Ballastskinner gaa op til Temperaturdifferencer
mellem 50° og 60°. Ved Sammenligning mellem Fig.
1" og Fig. I6 ses endvidere, at Indskrænkning i
Ballastbredden praktiskt taget ingen Betydning har for
Modstandens Størrelse, naar der er indlagt
Ballastskinner.
Vedrørende den under B nævnte Modstand fra
Stiv-heden i selve Sporet stiller en Bedømmelse sig
van-skeligere. Man ved, at Modstanden ved Spor III er
tilstede ved Udbøjning i vandret Retning, men ikke
ved lodret Opbøjning. Ved Spor I og II er
Modstanden ens for de to Sportyper og tilstede ved
Udbøjning i alle Retninger.
Ved Forskydning i vandret Retning maa der
enten, hvis Svellen forskyder sig i sin egen Retning,
ske en Drejning af Skinnen paa Svellen, thi
Svellen vil efter Forskydningen ikke være
vin-kelret paa Skinnerretningen,
eller ske en vandret Drejning af Svellen i Ballasten
og samtidig en Længdeforskydning av Skinnen
paa Svellen.
Naar man nu, som det fremgaar af Tabel 1, ved 60°
Temperaturdifference har en Bølgelængde paa 5,5 m,
5 5
maa Bevægelsen omfatte —’ - ess 8 Sveller eller 16
0,67
Forbindelsespunkter mellem Skinne og Svelle. Det er
givet, at det drejer sig om en meget stor Modstand.
Man tænke sig, hvilken Kraft der skal til for at
for-skyde blot een Svelle paa längs af Sporet eller
over-vinde Friktionen i et enkelt Forbindelsespunkt
mellem Skinne og Svelle. Og hertil kommer, at samme
Bevægelse, som der maa ske mellem Svelle og
Køre-skinne, maa finde Sted mellem Svelle og
Ballast-skinne, og tillige, at der, da Ballastskinnen ikke er
udsat for væsentlig Opvarmning, maa opstaa
Spän-ding i Ballastskinnen, dvs. at Ballastskinnen vil gøre
Modstand mod Udbøjningen. Jeg vil antage, at den
fra Sporets Stivhed hidrørende Modstand bliver for-
førte fremgaa, at det for Sidestivheden har langt
større Betydning at have godt stampet Ballast mellem
Svellerne end at have Ballast udenfor Svelleenderne.
Ved lodret Opbøjning er der ved Spor uden
Ballastskinner ingen Stivhed i Konstruktionen. Ved Spor med
Ballastskinner vil der ved Opbøjning som ved
Udbøjning opstaa Spænding og derved Modstand mod
Böjningen i den ikke opvarmede Ballastskinne. Endvidere
vil denne Spænding ikke være konstant,! det dette
vilde forudsætte at Svellen i Forhold til Skinnerne
dre jede sig om sin vandrette Længdeakse, og dette er
ganske udelukket. Dette har til Følge, at Ballastskinnen
vil forsøge at forskyde sig paa Svellen. Da
Bølgelæng-den ved 60° Temperaturdifference er 12,6 m, drejer
det sig, idet Ballastskinnen ’befæstes paa hver 4’
12 6
Svelle, om Friktion paa ’’ co 5 Sveller. Ogsaa
4 • 0,67
ved lodret Opbøjning kan man altsaa regne med en
betydelig Modstand fra Stivheden i Sporet, naar dette
er udrustet med Ballastskinner.
Man bør iøvrigt have Opmærksomheden henvendt
paa, at Sporet kan gøres saa stift mod Bøjninger i
lodret Plan, at det mister Evnen til at følge
Sæt-ninger i Ballasten. Dette maa naturligtvis ikke ske,
då Sætningen i saa Faid vanskeligt opdages rettidigt
af det tilsynsførende Personale.
Det er indlysende, at ved Udbøjning skraat opad
vil de samme Arter Modstande være tilstede,
kom-bineret paa forskellig Maade.
Ved Spor Type III har Ballasten uden for
Svelleenderne foruden at hindre Udbøjning tillige den
Op-gave ved sin Vægt at hindre Ballasten under Svellen
i at glide ud. Ved Spor med Ballastskinner yder disse
den fornødne Motstånd herimod, og det er derför
ogsaa i denne Henseende försvarligt at indskrænke
Ballastlagets Bredde.
Ballastskinnerne befæstes ved Sakse, som vist paa
Fig. 4 og 5, eller ved Bøjler, som vist paa Fig. 6.
Bøjlerne er vanskeligere at udbytte og at løsne, og er
ca. 0,75 Kr. dyrere pr Spormeter. Der regnes i det
folgende med Sakse. Den paa Tegningen angivne
Dimension er langt større, end paakrævet af
Styrke-hensyn, men af Hensyn til Rust er det næppe rigtigt
at gaa lavere. For at faa en konstant lodret Afstånd
mellem Køreskinne og Ballastskinne er det
nødven-digt, for saa vidt det drejer sig om Træsveller, at
høvle Svellerne ogsaa paa Undersiden ved Enderne.
Ved Lægning af nyt Spor udgraves i Ballasten, før
Svellerne udlægges, Render, hvori Ballastskinnerne
stilles paa Hovedet. De fæstes løst til Svellerne, og
Sporlægningen kan iøvrigt fortsættes paa normal
Maade. Naar Sporet skal justeres i Sideretning,
løs-nes Møtrikken i Saksen, og efter Justeringen
tilspæn-des den paany.
Indlægning af Ballastskinner i trafikeret Spor
vol-der ingen tekniske Vandske-
ligheder, men det vil, for saa
vidt der anvendes Træsveller,
være nødvendigt først at
ud-veksle disse med Sveller, der
er høvlet i Enderne på
Undersiden.
Sakse anbringes paa hver 4’
Svelle.
Arbejdslønnen ved Anbringelsen af Ballastskinner
kan formentlig ikke overstige Prisen for Lægning af
et spigret Spor, dvs. 1 Kr. pr Spormeter.
2 Sakse med Tværstykke vejer 5 kg. Ved
Masseproduktion kan Prisen ikke overstige 0,40 Kr. pr kg.
Idet Svellen alligevel skal passere Høvl for at blive
høvlet paa Oversiden, kan Afhøvling paa Undersiden
sættes til 0,50 Kr. pr Svelle. Ved Spor Type II er
Svellen vist afkortet fra 2,6 til 2,4 m, idet den viste
Fig. 4. Fig. 5. Fig. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
