Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 sept. 1930
des ogsaa at fremstille en type, som kan anskaffes
for forholdsvis faa penge. Selv om anlæg af denne
art er automatisk virkende, kan der selvfølgelig
ind-t.ræde driftsforstyrrelser, og da det jo som regel er
ret store værdier, der kan ødelægges i løbet af kort
tid, hvis ikke fejlen udbedres omgaaende,
organise-redes en udstrakt "service", som gives gratis den
første tid efter leveringen.
Der findes nu en mængde forskellige mærker af
automatiske smaakøleanlæg, som dog i princippet
ar-bejder ens. Hovedelementerne i et smaakøleanlæg
er kølemaskinaggregatet og køleelementerne.
Kølemaskinen er som regel en stempelkompressor, trukket
af en elektromotor, begge anbragt paa en
bund-ramme, saa der ikke behöves noget muret
fundament. Paa samme bundramme er anbragt en
kondensator, der som regel er luftkølet ved hjælp af en
ventilator paa elektromotorakslen. —
Køleelementerne er som regel udført af kobber, som er fortinnet.
De bygges enten med en svømmerventil til
regule-ring af kølemidlets cirkulation i systemet eller med
en membranventil. Ledningerne mellem
køleelementerne og kølemaskinen udføres af kobberrør, der paa
grund af anlægets virkemaade ikke isoleres. Der
sørges nemlig for, at alt kølemidlet fordamper i
køleelementerne, saa det kun er tørre — og
efterhaan-den overhedede — dampe, der suges til kompressoren.
Naar man derför skal installere et køleanlæg af
denne art, har man kun at anbringe kølemaskinen
paa den pläds, der er besternt til den, hænge
køleelementerne op i de respektive skabe eller rum,
trække de omtalte kobberrørsledninger og de
elektriske ledninger til kølemaskinens motor. Ved
anlæg, hvor der kun er ett køleelement, er monteringen
som regel tilendebragt paa mindre end een dag, hvad
der selvfølgelig er et udmærket "selling point".
Der kan rettes forskellige indvendinger mod
denne amerikanske type, og den er næppe heller den
endelige form. Allerede nu er der paa markedet
maskiner, der i flere henseender afviger væsentligt
fra de oprindelige typer. Men i kraft av sin
prisbillighed og det omtalte amerikanske fænomen:
service, er den ved en gennemført reklamering og et
ikke altid lige heldigt afbetalingssystem blevet typen
— for en tid.
I modsætning til de hidtil omtalte køleanlæg med
kompressor staar absorptionsanlægene, af hvilke det
mest kendte er v. Platen og Munters smukke
konstruktion: Elektrolux, ved hvilken alt maskineri er
undgaaet, idet cirkulationen i systemet frembringes
ved hjælp af en luftart, der ikke kondenserer ved
de forhold, under hvilke apparatet arbejder. Dets
konstruktion er iøvrigt sikkert enhver køletekniker
bekendt, saa der ikke ved denne lejlighed er grund
til at gaa nærmere ind herpaa. Man maa ønske
Tekniska högskolan til lykke med at have givet
stødet til konstruktionens udforning, og den
svenske industri til lykke med den store udbredelse, dette
køleanlæg allerede har faaet. — De fleste andre
ab-sorptionskøleanlæg arbejder periodisk, dvs. med en
kogeperiode (paa ca een time) og en køleperiode
(paa ca 24 timer).
Gennemgaar man nu de forskellige konstruktioner,
der er fremme paa markedet, er der anledning til at
gøre en række bemærkninger.
1. Anskaffelsesprisen er nogenlunde ens for de
143
forskellige typer, hvilket for en stor del er
begründet i, at handelsomkostningerne, der spiller en stor
rolle ved fastsættelsen af priserne, er ens for de
forskellige typer. Dog synes de ganske smaa
absorp-tionsanlæg at være noget billigere end de tilsvarende
kompressionsanlæg, men til gengæld har de den
ulempe, at de kræver kølevand, hvorved
installationen fordyres og driftsudgifterne forøges.
2. Driftudgifterne er omtrent ens for
kompres-sionskøleanlæg og gasfyrede absorptionskøleanlæg.
Dermod er elektrisk opvannede absorptionskøleanlæg
væsentlig dyrere i drift. Det nøjagtige forhold
mellem driftsudgifterne ved de forskellige typer er
iøvrigt afhængig af de stedlige gas- og elektricitetspriser.
3. Driftssikkerheden afhænger i høj grad af den
udførelse, fabrikaterne har. Kompressionsanlægenes
enkelte dele er lettere tilgængelige end
absorptions-anlægenes, men paa den anden side er disse sidste
næppe saa udsatte. Eet er dog fælles begge arter,
nemlig de automatiske indretninger, men her er
disse simplest ved de luftkølede kompressionsanlæg.
Hvad de forskellige kompressionsanlæg angaar, er
driftsforstyrrelser ved et køleelement med svømmer
vanskeligere og senere at afhjælpe end ved
køleele-menter med ekspansionsventil.
4. Lydløsheden er selvfølgelig størst ved
absorp-tionskøleanlægene, hvor der ikke findes arbejdende
maskineri.
5. Kølemidlet er ved absorptionsanlægene som
regel ammoniak. Dette stof med sit forholdsvis
høje tryk fordrer absolut første klasses svejsearbejde.
Ved kompressionsanlægene anvendes i enkelte
tilfælde ammoniak. Iøvrigt er svovldioxyd
(svovlsyr-ling) og methylklorid mest anvendt. Af disse to
sidstnævnte stoffer synes methylklorid at have
ad-skillige fordele fremfor svovldioxyd. Det er mindre
giftigt, men maa, naar det benyttes i mængder over
nogle faa kilogram, tilsættes et røbestof, da det er
saa godt som lugtfrit. Det øver, saa vidt man ved,
betydelig mindre — saa godt som ingen — skade
paa fødevarer, dersom det siver ud i kølerummet
fra en utæt rørsamling eller lignende. Det arbejder
endlig ved tryk over atmosfærens paa sugesiden, saa
der ikke er fare for luftindsugning, og det er iøvrigt
mindre ømfindtlig överför luft og fugtighed i
systemet, Paa grund af de lidt højere tryk, methylklorid
arbejder ved i sammenligning med svovldioxyd, kan
der med de samme cylinderdimensioner ydes mere
kulde — eller der kan med samme kuldeudvikling
ar-bejdes med lavere omdrejningstal.
6. Smaakøleanlæg arbejder enten med en
termostat eller med en pressostat, Benyttes termostat, er
det temperaturen i kølerummet, der bestemmer
maskinens stop og start, mens dette ved pressostaten
(tryktermostaten) sker ved trykket i køleelementet,
idet der som bekendt er sammenhæng mellem
temperatur og tryk. Naar der anvendes pressostat, er
det saaledes kun indirekte, at temperaturen
bestemmer maskinens gån g. Nu viser erfaringen, at et
køleanlæg med pressostat paavirkes — om end kun
i ringe grad — af temperaturen udenfor kølerummet,
og mens begge apparater kan bringes til at virke
indenfor selv ret smaa temperaturintervaller, vil
middeltemperaturen ved benyttelse af pressostat
være svagt varierende, baade i døgnets løb og i
aarets løb. Med termostat er den derimod upaavirket
MEKANIK
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
