Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Häfte 18. 30 april 1932
- Svensk-dansk jernbanebygning i Tyrkiet, av Per Kampmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TEKNISK TIDSKRIFT
HÄFT. 18 ÅRG. 62 30 APRIL 1932
UTGIVEN AV SVENSKA TEKNOLOGFÖRENINGEN
HUVUDREDAKTÖR: CARL KLEMAN
INNEHÅLL: Svensk-dansk Jernbanebygning i Tyrkiet, av ingenjör Per Kampmann. – Tidskriftsnytt inom
mekaniska och elektriska facken. – Elektricitetskongressen i Paris juli 1932. – Några vägar för
tillgodogörandet av den tekniska pressen, diskussion. – Notiser. – Litteratur. – Tekniska föreningar. –
Sammanträden.
SVENSK-DANSK JERNBANEBYGNING I TYRKIET.
De stora järnvägsbyggnader som för
närvarande pågå i Turkiet under ledning av
skandinaviska ingenjörer ha tilldragit sig
stor uppmärksamhet och följas med stort
intresse i de nordiska länderna. En av
ledarne, ingenjör Per Kampmann, lämnar
här i anslutning till ett föredrag inför
teknologföreningen en redogörelse för
överenskommelsen med turkiska regeringen och för
arbetenas allmänna organisation och
bedrivande. Artikeln fortsattes i ett följande
nummer. Senare skall redogöras för de
svenska leveranserna av rullande materiel.
Den nuværende tyrkiske Republik blev dannet i
Aaret 1922, efter at det gamle Sultanrige var
brudt sammen. Det vil erindres, at Konstantinopel
og store Dele af det tyrkiske Rige blev besat af de
Allieredes Tropper efter Fredsslutningen i 1918.
Efter at Tyrkiet saaledes var besat af fremmede
Tropper, og dets Militsermagt paa denne Maade
fuldstændig blev udslettet, kom den græske Invasion.
Man forsøgte sig med at slutte en Fred i Sèvres i
Aaret 1920, men Fredsbetingelserne var saa
forfærdelige for Tyrkiet, at det faktisk udslettedes som en
selvstendig Nation. Den allerede fra Verdenskrigen
kendte General Mustafa Kemal Pacha rejste da
Befolkningen til en Kamp dels mod Grækerne og de
allierede Magter og dels mot Sultanmagten. Det
lykkedes ham at drive Grækerne ud og at tvinge de
Allierede ved Freden i Lausanne 1924 til at
anerkende det nye Tyrki. En Bedrift som
Verdenshistorien næppe nogensinde har set Mage til.
Ved Fredsslutningen i Lausanne opnaaede Tyrkiet
fuldstændig Uafhängighed, men Kemal Pacha gik
klogt med til at begrænse Tyrkiet til det
egentlige Tyrki, idet han gav Afkald paa alle de gamle
Besiddelser, som det gamle Tyrki var Ejer af, men
hvor Befolkningen ikke var tyrkisk. Det nye Tyrki
bestaar saaledes i al väsentligt kun af selve
Lilleasien, den europeiske Del af Tyrkiet er kun ringe.
Hovedstaden, som tidligere havde været Konstantinopel,
blev flyttet ind til Angöra, hvor Regeringen
saaledes sidder i Tyrkiets Hjerte.
Efter i Begyndeisen at have haft vekslende
Ministerier koncentreredes Magten i Tyrkiet med Ismet
Pacha som Premierminister, og denne er den Dag i
Dag Chef for Regeringen og har, sammen med Kemal
Pacha, eller Gazien som han kaldes, Æren for den
enestaaende Udvikling dette Land har gennemgaaet
siden 1924. Det vil være bekendt, hvordan Kemal
Pacha og Ismet Pacha har gjort alt for at modernisere
Landet: Fez’en blev afskaffat, Flerkoneriet blev
afskaffet, Religionen, som spillede en meget stor Rolle
i det gamle Sultanrige, blev adskilt fra Statsmakten,
saaledes at Religion nu er en Privatsag. I den Tid vi
har opholdt os i Tyrkiet, har de afskaffat de gamle
arabiske Bogstaver og indført de latinske.
Altsammen Forholdsregler, som maaske nu, da de er
overstaaet, for en Fremmed ikke lyder af saa meget, men
den, som kender til Forholdene i Orienten, forstaar,
hvor dybt disse Reformer har grebet ind i hele
Landets Liv og hvor dristige de var.
Een af de Opgaver, den nye Regering stråks tog
fat paa med hele sin Energi, var Forbedringen af
Kommunikationsvsesenet og i første Række en
Udvidelse af Landets Jernbanenet. Det nuværende
Tyrki er omtrent 1 1/2-Gang saa stort som Frankrig,
men er, navnlig i den østlige Del af Lilleasien, meget
pauvert forsynet med Jernbaner. Kemal Pacha vilde
derför først og fremmest søge at gøre sit Rige til
en National Enhed og knytte Riget sammen med den
nye Hovedstad som Centrum ved Hjælp af
Bygningen af nye Jernbaner, og Anlæget af en Havn.
Saaledes laa Forholdene, da Forhandlingerne om
vor Kontrakt tog sin Begyndelse i 1926:
Paa Foranledning af Minister Wallenberg, som paa
den Tid var Sveriges Minister i Konstantinopel, tog
Direktør Gunnar W. Andersson fra Lokomotivfirmaet
Nydqvist & Holm a.-b., Trollhättan, paa Besøg i
Tyrkiet, for at forsøge at sælge Lokomotiver til de
forestaaende Udvidelser af Jernbanenettet. De første
Forhandlinger med den tyrkiske Regering drejede
sig udeltikkende om Leverancen af Lokomotiver og
Jernbanevogne, men Tyrkerne knyttede Leverancen
af dette rullande Materiel sammen med Kravet om
Bygningen af selve Jernbanerne. Da Lokomotivfirmaet
Nydqvist & Holm jo ikke kunde paatage sig
selve Udførelsen af Jernbaneanlaegene og Havnen,
henvendte Firmaet sig i Oktober 1926 til de to danske
Firmaer Saabye & Lerche, København, og mit Firma
Kampmann, Kierulff & Saxild, og denne Henvendelse
resulterede i, at man besluttede sig til at danne en
svensk-dansk Gruppe, som skulde forhandle videre
med Tyrkerne og se at faa Kontrakten i Stand.
Forhandlingerne med Tyrkerne resulterede i, at
Kontrakten blev imderskrevet den 7 Februar 1927.
Kontrakten omfattede Bygningen af 2 Jernbanelinier
paa en samlet Længde af ca. 1 100 km, nemlig: Linien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 15:28:19 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tektid/1932a/0187.html
