Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 18. 30 april 1932 - Svensk-dansk jernbanebygning i Tyrkiet, av Per Kampmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angora–Eregli og Linien Fevzipasa–Diarbekir,
Bygningen af en Havn i Eregli ved Sortehavet, samt
Levering af 100 Lokomotive og 1 500 Jernbanevogne.
Kontrakten evaluerede disse Ydelser till 55 Millioner
Dollars.
Samarbejdet indenfor Gruppen var ordnet saaledes,
at Nydqvist & Holm fra sine Værksteder i Trollhättan
skulde levere det rullende Materiel, medens de 2
danske Firmaer skulde lede Udførelsen af selve
Jernbanerne og Havnen i Tyrkiet; altsammen for fælles
Regning, saaledes at de enkelte Parthavere indenfor
Gruppen deltog i eventuel Gevinst eller Tab. Den
øverste Ledelse af Foretagendet blev lagt i Hænderne
paa et Førtroenderaad, hvori der sidder
Repræsentanter for de tre Firmaer. Ordstyreren er og har fra
første Dag været Øversteløjtnant Nyström, som
ligeledes er Ordstyrer i Nydqvist & Holm. Ledeisen af
Gruppens Arbejde i Tyrkiet blev lagt i Hænderne paa
Ingeniør Saxild og mig.
Een af Paragraferne i Kontrakten med Tyrkiet gik
ud paa, at vi inden et Aar skulde forelægge Projekt
og Overslag (Kostnadsförslag) for alle de 1 100 km
Bane og for Havnen i Eregli. Selve Bygningen af
Banerne skulde ifølge den første Kontrakt vsere
avsluttet inden Udgangen af 1932, altsaa paa 5 Aar
inklusive det. der var levnet os til Projektering af
Banerne. Vort Arbejde har derfor ganske naturligt delt
sig i to Afsnit, nemlig: Forarbejderne og selve
Udførelsen af Arbejdet, hvilke to Afsnit jeg herefter skal
gaa over til at omtale ganske kort:
Forarbejderne.
Ved Kontraktens Underskrift i 1927 stod vi altsaa
først og fremmest overfor den Opgave indenfor et Aar
at skulle af levere et fuldtud færdigt Projekt og
Kostnadsförslag til 1 100 km Jernbane og til Bygning af
en Havn. Som allerede nævnt fandtes der intet Kort
at gaa fremefter, men vi fik fra Tyrkerne udleveret
nogle Oversigtskort, som angav de vigtigste Punkter,
Banerne skulde berøre. Det var derefter nødvendigt
at foretage en fuldstsendig Kortlægning af de
Strækninger, det drejede sig om, for at kunne udføre
Projekterne, idet det viste sig, at man intet kunde
basere paa de nævnte Oversigtskort, hvorpaa der f.
Eks. fandtes en Fejl paa 30 km i Afstand mellem 2
Byer. Det var saaledes en mägtig Opgave vi havde
for os: at projektere 1 100 km Bane i et ukendt
Terræn, i et Land, hvis Sprog man ikke kunde tale, og
hvor store Strækninger var fuldkommen Ødemarker
uden Vej eller Sti.
Umiddelbart forinden Kontraktens Underskrift var
Baron Lerche taget til Konstantinopel med de første
fire Ingeniører (2 svenske og 2 danske). Fjorten
Dage efter ankom j eg selv til Tyrkiet med de første
50 Ingeniører, som var blevet engageret i Løbet af
ganske faa Dage.
Det første Arbejde bestod i at skaffe Instrumenter
og Teltudstyr til Ingeniørerne. Samtlige Virksomheder
i Konstantinopel, som blot havde det mindste
Kendskab til at lave Telte blev derfor sat i Arbejde.
Foruden Teltene skulde man sørge for Madvarer,
Konserves, Redskaber osv. osv. til Livet i Felten.
Medens disse Forberedelser stod paa i Konstantinopel,
voksede stadig Skaren af de Ingeniører, der
ankom fra Norden, og allerede i de første Dage af
Marts, altsaa knap 4 Uger efter Kontraktens
Underskrift, rejste de første 70 Ingeniører ud i Lilleasien
for at begynde Arbejdet. Inden Afrejsen var de
blevet inddelt. først i saa og saa månge Ingeniører til
hver af de to Jernbanelinier, og dernäst i 5 Sektioner
paa hver af Linierne under Ledelse af hver sin
Sektionschef.
For Nordliniens Yedkommende gik man frem paa
den Maade, at den paagældende Overingeniør rejste
fra Konstantinopel med Damper til Sortehavet, og her
blev han landsat paa den aabne Kyst med alle sine
Ingeniører og Telte og Grejer. Han var ledsaget af
en tyrkisk Ingeniør, som reprsesenterede Regeringen,
og hele Staben red saa Banelinien igennem, idet
Overingeniøren, efterhaanden, som de kom frem, placerede
en Sektionschef med hele sit Personale for hver ca.
100 km. Da Overingeniøren 6 Uger senere naaede
frem til Angora var saaledes samtlige Ingeniører sat
af paa deres Pladser, Linierne undersøgt i grove
Træk og alle Folkene i fuld Virksomhed.
Sydlinien blev sat lidt senere igång, men var dog
allerede i fuld Virksomhed i Begyndeisen af April
Maaned 1927.
En Opmaalingssektion bestod af Sektionschefen,
4/6 Ingeniører, forskellige tekniske Hjsælpere. en Læge
og en Snes tyrkiske Arbejdere, som alle boede i en
Teltlejr, der blev rykket frem, efterhaanden som
Arbe j det gik fremad. I Begyndeisen var det
nødvendigt at have Tolke med ved alle Sektionerne, men
det var forbavsende saa hurtigt Ingeniørerne Iserte
at gøre sig forstaaelig paa tyrkisk, ligesom månge af
de tyrkiske Arbejdere lærte svensk eller dansk, eller
rettere en Slags kombineret skandinavisk Sprog.
Foruden denne Besætning var der tildelt hver
Sektion en Gendarm, som skulde garantere Sektionens
Sikkerhed mod Røveroverfald.
Det vilde føre for vidt at komme ind paa nasrmere
Omtale af de forskellige Opmaalingsmetoder. vi
anvendte, men jeg skal blot i Korthed nævne, at man,
efter at Linierne var gaaet igennem med Barometer
og den rent forelobige tracé fastslaaet i sine groveste
Hovedtræk, blev der foretaget Tachymetermaalinger.
som gav det nøjagtige Detailkort over den Strækning.
Linierne skulde passere. Bredden af disse Detailkort
varierede efter Terrænets Art. Det er klart, at der
månge Steder blev Anvendelse for Opmaaling af
Mængder af Varianter, men i al Almindelighed kan
det siges, at Kortene omfattede en Strækning paa
4/500 m Bredde.
Maaleresultaterne blev om Aftenen og om Natten
optegnet hjemme i Teltene, og efterhaanden som
Tegningerne blev færdige, sendtes de ind til Stamboul,
hvor vi havde lejet Kontorer, og hvor vort Personale
i Mellemtiden var vokset til en ca. 100 Mand, dels
vore Ingeniører og dels Korrespondenter, Handelsfolk
etc. etc. Som et Kuriosum kan det nævnes, at
der paa Kontoret taltes ialt 18 Sprog. Paa Kontoret
i Stambonl blev saa Kortene reentegnet, og Projektet
til Linieføring definitivt fastslaaet. Det kan
beærerkes, at vi paa dette Tidspunkt beskseftigede en 130
Ingeniører hvoraf ca. 50 var Skandinaver.
De vanskeligo Strækninger af Opmaalingen blev
udført ved Stereofotogrametri, ialt blev ca. 140 km
opmaalt efter denne Metode. Det lykkedes i Løbet
af 1927 at fuldføre Opmaalingerne for smaa 1 000 km.
Da Vinteren 1927/28 kom. blev saa godt som alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
