Teknisk Tidskrift / 1932. Kemi / 13 (1871-1962) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2. Febr. 1932 - A. H. M. Andreasen: Malefinheden i Teknikken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overfor Finheden med, saasom Aggregationsprocessen,
ved hvilken man enten ved Brikettering
eller Nodulisering er istand til at omdanne et
finere Produkt, f. Eks. et Koncentrat til et grovere,
og endelig Kondensationsprocessen, ved hvilken man
i Regelen ad kemisk Vej faar udfældet det paagældende

Fig. 5.

Stof. Formalingen beror som bekendt paa, at
man i særlige Maskiner, de saakaldte Møller,
udsætter det paagældende Materiales Korn eller
Brudstykker for saa store ydre mekaniske Kræfter, at der
indtræder Brud, og alt efter som Paavirkningen
skyldes rent trykkende Kræfter eller der kommer
forskydende til, skelner man mellem Formaling ved
Knusning og Formaling ved Rivning, og kun ved
den sidste Fremgangsmaade er man istand til at
opnaa den højeste Grad af Finhed. Betragter vi de
forskellige Formalingsmaskiner, er det ikke
nødvendigt at gaa i Detailler for ogsaa her at finde et
meget mangefarvet Billede, idet ikke alene
Stofegenskaber som Haardhed og Struktur, men ogsaa saavel
Udgangsmaterialets Finhed, som den Finhed, der ønskes tilvejebragt, er
afgørende ved Valget af Maskinen. Saaledes er det kun
muligt ved et enkelt Maleapparat at naa et vist Trin op i
Finhed, hvorfor man kan dele Maskinerne i saadanne til grov
Formaling (Stentygger, Keglebryder. Hammermølle,
Valseværk), saadanne til mellemfin Formaling (Desintegrator,
Kollergang, Ringmøller) og saadanne til fin Formaling
(Kuglemølle, Malegang, Rivemølle). Tillige veksler Arten af
Finheden, d. v. s. Karakteristikkens Form hos det fremkomne
Produkt stærkt med Møllens Arbe j dsmaade; men selv om vi
nøjagtig ved, hvilken Karakteristik det er, vi ønsker
tilvejebragt, maa vi være forberedt paa, at det ikke er muligt at
realisere denne ved en forholdsvis enkelt Operation og uden
Bortkasten af større Mængder af Materiale. Saaledes er ingen
Mølle istand til at formale ned til et Produkt
af tilnærmelsesvis lige store Korn af en bestemt
Størrelse, d. v. s. et Produkt med en temmelig
lodret Karakteristik (sml. Fig. 6, Kurve 1), idet
Erfaringen viser, at vi overalt, hvor Formalingen
sker ved rent Tryk eller Slag, faar en temmelig

Fig. 6.

retliniet Karakteristik (sml. Kurve 2), medens
en ledsagende Rivning eller Slidning giver en
relativt større Mængde fint Materiale i Malegodset,
d. v. s. en krum Karakteristik med nedad vendt
Hulhed (sml. Kurve 3). Som en Illustration hertil
skal jeg vise Dem Karakteristikkerne fra seks
forskellige Produkter,[1] nemlig Glas, Feldspat, Flint,
Teglsten, Jernglans og Baryt, formalede dels paa
Valseværk, hvor Formalingen sker ved Tryk, dels
paa den meget anvendte saakaldte "Simplex-Perplex-Mølle",
d. v. s. en Desintegrator med indbygget Sigte

Fig. 7 a og b.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>