Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 30. 24 juli 1937 - Renhållning av våra vattendrag. Några synpunkter, av Carl Schmidt - Individuel og international Dokumentation, af Oskar Thyregod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk Tidskrift
heter, som komma att handlägga dem. Man må
hoppas, att industrien skall finna det vara en lika
angelägen sak att anslå medel till en dylik
forskningsinstitution som till lärostolar ägnade att rikta
industriens produktiva del. Lämpliga
föreläsnings-kurser för fabriksingenjörerna skulle säkerligen verka
stimulerande för att göra dem var i sin stad
intresserade av att hålla rent nedströms om sina verk.
Även reningsåtgärder måste skötas på ett
sakkunnigt sätt.
Som avslutning på dessa korta reflexioner må en-
dast uttalas en förhoppning, att reningsfrågorna
genom den nya lagen skola komma i ett gynnsammare
läge, och att industriens och samhällenas
representanter skola inse, att det härvid är bättre att
förekomma än att förekommas, och därför framdeles i
högre grad än hittills intressera sig för dessa frågor
och finna medel, även penningmedel, till skadornas
avhjälpande. Yi få dock sannolikt icke rena
vattendrag, utan att det allmänna i många fall stimulerar
reningsåtgärderna genom anslag, såsom redan skett
inom så många, måhända mindre viktiga områden.
Individuel og internationell Dokumentation.
Af Mag. art. Industribibliotekar OSKAR THYREGOD.
Naar jeg skal forklare, hvad vi danske nu forstaar
ved Dokumentation, haaber jeg, at De vil tilgive, at
jeg begynder med Dokumentationens graa Oldtid •—
gyldén kan vi ogsaa kalde den, for vi kender lidet
til dens Vanskeligheder.
De kender Middelalderens Betragtningsmaade af
det, vi nu kalder Literatur. Man læste og afskrev
for at tjene Gud... "Giv mig Himlen til Løn for
mit Arbejde", sukkede en Munk 1171, og 1212
ved-tog et Kirkekoncilium, at Udlaan af Bøger var en
Gud velbehagelig Gerning.
I det 13’ Aarhundrede skete i England det
doku-mentære Fremskridt, at man udarbejdede
Samlings-katalog over 160 Klostres Manuskripter. Dette
ud-videdes efterhaanden til at omfatte Dokumentation
for, hvor 700 Forfatteres Skrifter var at laane.
Det er klart, at saa længe Literatur kun omfattede
Biblen. Augustin og andre Kirkefædre var det til
-strækkeligt at have Navnet at gaa efter, men naar
Oldtids- og Samtidsliteratur drages med ind, naar
Bogtrykkunsten lægger alle Værker frem til de lærdes
og studerendes Tilegnelse, maa man ikke blot spørge,
hvem har skrevet dem, men hvad indeliolder de
for-skellige Skrifter. Det var dette Problem en Schweizer
1545 opdagede; han kunde bibliografere 3 000
Forfatteres Skrifter; men da disse Skrifter skulde
an-bringes i System, viste det sig, at månge maatte
an-bringes flere Steder i Systemet for at den
interesse-rede kunde finde, hvad han søgte til Belysning af
sin Interesse.
Hvis De i Tanken standser her, vil de skimte
Dokumentationens tre Momenter: Samling, Ordning
og Nyttiggørelse af Erfaringer; men Dåtiden trængte
ikke tilstrækkeligt dybt. Man kan strengt taget kun
sige, at der 1545 ved at henføre Bøger paa flere
Steder i et System sker det epokegørende at det
fastslaas, at det er Indholdet, som bestemmer
Vær-dien for Benyttelse. Og havde Bibliotekarerne faaet
helt fat paa den Tanke og genneniført den, vilde
Dokumentationens tre Faser være slaaet fast. Men
Bibliotekarerne var lærde, stillede sig i Række med
de lærde, enskede at give deres Navne Anseelse og
skældte (1728) ud paa andre, som vovede at skrive
om Biblioteksvæsen.
Møllerne var begyndt at male ...
Det stille Klosterliv var afløst af Universiteternes
Studieliv. Professorer og Docenter skrev Bøger, de
unge for at vise, at de allerede kunde, de ældre for
at vise, at de endnu kunde ... Seminarer oprettedes,
Lærere og Elever skrev, Akademier stiftedes for at
dyrke Videnskaber og udgive Skrifter.. .
Tidsskrifter begyndte ... Ærgærrighed blev et af dette
Livs Løftestænger.
Møllerne malede videre, hurtigere, stærkere ... og
Bibliotekarer samlede til Universalbiblioteker, som
Slagordet lød. Da Videnskaberne enkeltvis trængte
sig frem, maatte Ordet forandres til Centralbibliotek,
Rigsbibliotek osv. Sandelig Møllerne malede, og
Samlere og Bibliofiler lagde Lodder i Vægtskaalen
for ideologisk Vurdering af Bøgerne. Kliker og
for-skellige Interesser holdt Møllerne i Gang, ogsaa af
erhvervsmæssige Grunde.
I de kære gamle Dage var det Bøger, som
be-herskede Bibliotekarernes Sind. En Tysker skrev
1686, at alle skulde arbejde med paa at skabe en
Verdensbibliografi. 1735 skrev en anden, at, siden
man kunde samle alle Bøger i et Bibliotek — det
troede han den Gang, rimligt —, vilde man ogsaa
kunne samle alle Titler til Bibliografi. Da
Biblioteks-maskinellet senere naaede en vis Udvikling, fandt
man paa Udveje til at opfylde denne Del af den
saakaldte Biblioteksvidenskabs Fordringer.
Tryk-pressen trykte Kort, og den Stereotypering som
Amerika 1851 slog til Lyd for og som Europa i de
sidste Aar har taget op paa ny maskinel Basis, er
Fortsættelse af det evige Mølleri paa endnu ringere
bibliografisk Grundlag.
Et mærkeligt Forsøg paa saadan Akkumulering
for-søgtes 1871, da en engelsk Bibliograf udtog Patent
paa at fotografere Bøger i formindsket Format, og
senere agiterede han for denne Foto-Bibliografi i
Tale og Skrift for saaledes at sikre sig hele
Verdens-literaturen bevaret. Hans Propagandaskrift udkom
1878 og kan saaledes have inspireret de to unge
Belgiere P. Otlet og H. Lafontaine til deres
idealistiske Foretagende, som 1895 førte til Oprettelse
af det Internationale Institut for Bibliografi, I. I. B.,
i Bryssel med den Opgave at samle Kartotek over
Alverdens Literatur — et Kartotek, som 1914 var
naaet til 12 Millioner Kartotekkort. Dette betegner
Universalismens Højdepunkt. 1908 lød det vel svagt
fra Frankrig (Aulard): Specialisér Bibliotekerne;
men fra Tyskland svaredes med en kraftig
Protest (Hortzschansky), som er gentaget (v.
Gardt-hausen, F. Milkau) i den sidste Tid: Leve
Universa-lismen!
312
31 juli 1937
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
