Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 30. 24 juli 1937 - Individuel og international Dokumentation, af Oskar Thyregod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk Tidskrift
Paa Baggrund af denne europæiske Udvikling, som
(1877) højst kunde naa til Interesse for
Special-samlinger i Storbiblioteker er det ikke uden Interesse
at se en Udtalelse fra Amerika allerede 1887 "Vore
Almenbiblioteker kan ikke ventes at købe Værker,
som kun har Interesse for Specialister; deres
Mission og Formaal er opfyldt, naar de sorger for
Folkets Opdragelse og Underholdning. Vore store
Referencebiblioteker vil have nok at gøre med at
forsyne de studerende og andre, som søger mere end
de frie offentlige Biblioteker yder, nemlig de bedste
Udgaver af de bedste Bøger. Men vore Biblioteker
for Specialister skulde alle indeholde enhver Ting i
Tryk angaaende det Emne eller alle de Emner,
hvor-for de er oprettet. (C. Alexander Nelson.)
Yender jeg mig fra Almenliteraturen til den
tekniske, vil man indrømme, at ogsaa her er Møllerne
kommet godt i Gang... Tekniske Skoler er vokset
til polytekniske Læreanstalter... disse er vokset til
Højskoler ... Professorer, Docenter, Lektorer og
videnskabelige Assistenter skriver og skriver, og
Höjskolerne udgiver nøjäktige Fortegnelser derover,
for at ikke de værdifulde Videnskabens Draaber skal
rinde forgæves.
Men hvad er Videnskaben. Vi ved. at den unge
Dr phil i Historie eller Sprog, i Geologi eller Fysik,
den Dag han gaar ind i Skolearbejdet, maa bøje sin
Videnskab under den officielle Pædagogiks
Fordringer. Og paa samme Maade maa Ingeniören den
Dag han gaar ind i industriel Virksomhed bøje sin,
Videnskab ind under Økonomiens. Mellem Krav om
Videnskab og Krav om Gennemførelse af
Kends-gerning i Praksis dvs. Værksted og Laboratorium
er der ikke Spørgsmaal om over- eller underordnet.
De to Krav maa gaa jævnsides; de er af samme
Familie. Videnskaben en ældre, iderig Broder og
Praksis en yngre nøgtern Søster. De spiser ikke
altid ved samme Bord, læser sjældent den samme
Literatur, men nogle sværger til den første, mens
andre sværmer for den unge Søster.
Vil vi nøgternt undersøge Literaturudviklingen i
de forløbne Aarhundreder, kan man vel faa
Lejlig-hed til at beundre Videnskabens Fremgang og ser
ogsaa i adskillige af Fortidens Biblioteker
Vidnes-byrd herom; men man maa ofte undre sig over
Ind-blanding af fremmede Motiver. Pengebegærlighed og
Forfængelighed har ført Forfattere, ligesom
Skør.-tryk, Skønbind og Samlermani har ført Bibliofiler
paa Afveje. Dette har endog virket saa urimelig
længe, at det endnu den Dag i Dag kan være svært
at. faa sund Sagvurdering frem. En Bibliotekar,
siger Amerikaneren Chr. A. Cutter, samler i Keglen
ligesaa instinktivt, som en Hund løber ud og gør ad
en Trillebør. Hunden kan ikke give Grund for det,
dens Forfædre har gjort det, dens bekendte gør det,
og selv har den gjort det, saalange den kan buske ...
Den tekniske Literatur virker derimod ved sin
Saglighed; man kan f. E. se, hvorledes den skiftende
Belysningsudvikling efter Tranlampens Tid viser
Tendensen: Gaslygterne erstattedes af elektriske
Glødelamper, saa opfandt man forskellige
Gasgløde-lys indtil Auerbrænderne; men disse fik fra
Elektriciteten en haard Kamp med Metaltraadslampcr,
der brugte et Minimum af Strøm. Selv den bedste
Stilist, den dygtigste Bogtrykker og den smagfuldeste
Bogbinder vil ikke kunne skjule det Faktum, at her
og överalt i Tekniken er det Keudsgerninger, der
tåler Økonomiens videnskabelige Sprog.
Men stadig strømmer en utallig Mængde af
Tids-skriftartikler, Brochurer, Patentskrifter og Reklamer
ind til Bibliotekerne; de giver disse en Fylde og
forleder til samme Ideologi, som er overleveret fra
Universalismen og let kan misbruges til at dække
over en uordnet værdiløs Bunke. Skulde den
over-vældende Literaturstrøm ordnes, kunde et Bibliotek,
som gav sig ud for at være teknisk, let faa Brug for
3—4 Månd daglig blot for at kontrollere Strømmen
paa biblioteksmæssig Maade, og Benyttelsernes Tal
vilde langtfra staa Maal mod de indsamlede ordnede
Bunker.
Bibliotekskongen Carnegie stillede
forretnings-mæssigt det Krav, at intet nyt maatte forsøges, før
alle tidligere Erfaringer var kendt; og her ligger en
Sandhed, som er gentaget af senere Forskere og
Praktikere. Tilsyneladende kunde den maaske give
Fortidens Bibliotekarer Ret i, at det gjaldt at samle,
samle og samle igen. Men i Virkeligheden gav
Fordringens Opfyldelse Liv til en helt ny Bevægelse, som
i Stedet for at se Forholdet fra Literaturens
Synspunkt søger at betragte det hele fra Brugernes. Det
kan vel ikke siges, at det er første Gang det sker,
men blot vi føjer Ordet bevidst til, bliver det rigtigt.
Grunden hertil er, at mens det tidligere saa at sige
altid drejede sig om humanistiske Literaturproblemer,
som Bibliotekarer — ud fra et maaske dog afbrudt
Skole- eller Universitetsliv — mente sig i Stånd til
at tumle, sloges nu Døren op til erhvervsmæssige og
tekniske Problemer, som de inanglede Betingelser
for at beherske. De maatte omstille sig paa ny Vidén,
maatte opdrage sig selv. Derved blev Förbindelsen
med Benytterne intimere; Velvilje og Overbærenhed
blev Forhandlingsbasis.
1909 udtalte den amerikanske Bibliotekar John
Cotton Dana om Fortidens og Fremtidens
Biblioteker ’’Før hed det: samle, katalogisere og opbevare
Bøger! Nu hedder det: Vælg af Bogpressens Flod
det, som De vil finde nyttigt, gør det tilgængeligt,
saa billigt som muligt, men kast det bort, naar dets
Betydning er förbi!" Paa disse Ord stiftedes
Förening af Specialbiblioteker, som vel ikke har følt sig
stadig bunden af dem, men snarere, maaske ubevidst
fulgte en yngre Amerikaners muntre Formaning:
Hav Materialet parat til den spørgende kommer —
maaske siger han Tak; men kom med Forklaringer
i Stedet, og han vil lmske Dig længe efter! Dette
er i alt Fald Motto for den i Specialbiblioteker
efter-haanden anvendte præparative Granskning (modsat
den impulsive Eftersøgen. naar et Spørgsmaal er
uforberedt).
Det hørte som antydet til Specialitetsbevægelsens
Børnesygdomme at antage faglig Hjælp til at
for-undersøge Literaturen for Benyttere. Dog, selv naar
Forundersøgelsen sker ved en autoritativ og praktisk
Institution, kan Ansvarlighed, sponsorship for
know-ledge udefra virke hemmende paa den, som søger
Forkundskab. Den blot ordnende Bibliotekar tager
derimod skyldigt Hensyn til Praktikerens
Psykologi, som Praktikeren maa tage Hensyn til de
pekuniære, maskinelle osv. Forudsætninger, der er
till Stede i den Virksomhed, i hvis Tjeneste han
arbejder.
Specialbiblioteket er jo opstaaet ved, at Fag-
10 juli 1937
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
