- Project Runeberg -  Teknisk Tidskrift / 1937. Allmänna avdelningen /
314

(1871-1962)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 30. 24 juli 1937 - Individuel og international Dokumentation, af Oskar Thyregod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teknisk Tidskrift

manden har ønsket Literatur og bedt en Bibliotekar
skaffe det til Yeje. Kun han selv kan kende det
værdifulde. Dybtgaaende Artikler kan maaske være
værdiløse, mens en halvandens Sides Notits "Will
you 80 %" netop kan give det rette. Vanskeligheden
ved at finde det værdifulde kan fjernes, naar hver
Ting ordnes ind under de Specialiteter, som beskrives.
Dertil hjælper i U. S. A. og månge andre Steder i
Verden end i Danmarks Industribibliotek det
Decimalsystem, som oprindelig planlagdes universelt,
men efterhaanden er udformet saa specielt, at man
neppe gaar forgæves for at finde Signatur. Der er
vel sagt månge Ord imod det System, men altid af
dem, som ikke har benyttet det. Det har virket
gennem flere Aar, og flere og flere har sluttet op
om det, og jeg viger ikke tilbage for at sige, at det
i Förbindelse med præparativ Granskning med
Signering af Tidsskriftartikler, Patenter og Brochurer
virker pædagogisk paa Benyttere og nemt kan sætte
dem i Förbindelse med Udlandets Stof.

Møllerne maler i Dag som aldrig før, og Biblioteker,
der vil samle instinktivt som tidligere, har nok at
gøre med at bringe i Hus. Den samlede aarlige
tekniske Literaturmasse, dikteret af Videnskab eller
Nyttelyst, af Vindesyge, Ærgærrighed eller andre
halvskjulte Motiver, fordrede næsten et Kartotekkort
for hvert tiende Sekund for at blive rationelt
doku-menteret, Forgæves spekuleres over Midler til
Bc-grænsning eller Resumering af det flygtige Stof, hvis
Værd veksler med hver Benytter. Den svundne Tid
maa betyde os, at en Begrænsning af Stoffet ved
Arkivering af Mikrofilm i Stedet for Udgivelse
(Watson Davis) vil blive tvivlsom, fordi de menneskelige
Motiver er for stærke, og Klikelivet for udbredt til
at Selvhævdelse (se sit Navn paa Trvk) ikke skulde
bane nye Veje.

Men naar Talen er om Tekniken og navnlig om
dens Specialiteter, falder det jo stråks i Øjnene, at
det ikke er de oversigtsmæssige Fremstillinger, som
har Betydning, men Nyhedsstoffet. En Bog, Artikel
eller Brochure kan halvskjule Stoffet eller fremsætte
det teoretisk eller erfaringsmæssigt. Men har Stoffet
nogen Betydning, da vil det og dets enkelte
Paa-stande eller Erfaringer hurtigt formes af nye
Författare (undertiden blot Forlæggere) til rene
Gen-tagelser eller Varieringer. Fra den Tid kan man
sige, at det ligger i Luften, og Tidsskriftredaktører
eller Medarbejdere vil nu gribe efter det og forme
det i orienterende Former eller til helt populære
Fremstillinger; maaske vil det endog blive udnyttet
til personlig Reklamering eller i erhvervsmæssig
Konkurrence. Altsaa i syv forskeliige og forskelligt
værdifulde Former kan Nyhedsstoffet blive udnyttet
efter at det som nævnt først er fremsat hypotetisk
eller erfaringsmæssigt.

Det logiske vilde da simpelthen være som i den
aandshistoriske Literatur at opstille Stamtavle, følge
Stoffet tilbage til Kilden gennem de tilfældige
Dan-nelser; men det er absolut ikke sikkert, at det netop
er Urkilden, som kan faa vital Betydning. Denne er
maaske først naaet i tredie eller femte Form, ja
maaske først i en lille Avisnotits, som giver en
til-fældig Læser en helt ny Impuls.

Naar vi nu ser nøjere herpaa er det klart, at jo
speciellere Nyhedsstoffet er, desto tydeligere
frem-træder det og des lettere ordnes det af Dokumen-

talisten, og des hurtigere benyttes det af Praktikeren.
Og dette opfordrer til at gøre Dokumentationsorganer
saa specielle og dybtgaaende som niutigt.

Derför er ogsaa Europa begyndt, som Værn mod
de strømmende Masser at opføre Aflednings- og
Sigteorganer for Literaturmassen. England var det
første Land, som fulgte det givne U. S. A. Eksempel;
Belgien, Holland, Schweiz og flere Lande kom stråks
efter, og i Ordet Dokumentation fandt man Udtryk
for det, der tiltrængtes. At dette nu betegner
Samling, Ordning og Nyttiggørelse er allerede nævnt,
men helt gennemført er Dokumentationens Metode
og Teknik endnu ikke; efter det foregaaende er det
klart, at det ikke er tilstrækkeligt som f. E. Wien
eller Köbenhavn at opretholde Specialbibliotek for
Naturvidenskab og Humaniora, Der maa
speciali-seres ganske anderledes; Metodik og Nyttiggørelse
maa blive det afgørende.

Men selv for individuelle Dokumentationsorganer,
som har meget begrænset Omraade, kan det glippe;
derför bliver Samarbejdet Dokumentationens
Slut-ningsbestræbelse. De enkelte Led maa føje sig
uegennyttigt, hjælpende ind i et samlet Hele, hvis
der skal opstaa clokumentære Organer, som skal
kunne hævde sig som Støtte for vort stærkt
kra)-vende, sociale, tekniske og videnskabelige Liv.

Det gælder jo Teknikens Folk som andre, at der
er interesserede og uegnede Læsere; de der arbej der
for Dokumentation, skyder ikke de famlende Læsere
til Side, men prøver ogsaa at faa dem til at tilegne
sig teoretisk Forkundskab og derefter sætte højere
Maal, og hertil hjælper Ordningssystemet bedre, jo
mere udbredt det er. Systemet kan blive næsten som
et nyt Sprog, hvilket dog ikke skal forklares her;
det vækker Sans for at fuldstændiggøre Materialet,
Dokumentationsorganet eller Biblioteket skaffer
Literatur eller fremstiller Kopier; men billigere, nyttigere
og långt mere opdragende virker det, naar Benytterne
ved Leicafotomikrogra.fi selv kan i alt Fald forstørre
laante Film og saaledes fremstille det rede til
Be-nyttelse. Amerika har forlængst indstillet sig paa
dette; den danske Industri er godt i Gang dermed —
altsaa en praktisk Nydannelse af den 1871
paten-terede Foto-Bibliografi.

Som det ses giver altsaa Decimalklassifikationen
et systematisk opdragende Hjælpemiddel;
Fotomikrografi yder en billig Reproduktion af Literatur, som
har kortvarig Værdi. Men de individuelle Organer
maa gennem deres nationale Organisation staa i
stadig international Förbindelse med den
Sammen-slutning, som har aflöst I. I. B. under Navnet
Inter-nationalt Institut for Dokumentation, som ved Ideer,
i Metodik og Praksis virker for saadant Samarbejde.

Der kan jo være Ting saa forretningshemmelige, at
det er umuligt at trænge ind i dem, men der kan det
internationale Institut undertiden træde til. Månge
Eksempler paa saadan gensidig uegennyttig Hjælp
kunde fremføres; men det interressante maa netop
beröres varsomt, og det, som er afgørende i denne
gen-sidige Hjælp, er den Älvor, hvormed man gaar til
Værks, og den Paalidelighed, der raader i
Oplysninger

Støttet ogsaa af dette samlende Institut kan man
tilraade Specialisering, selvom månge Bibliotekarer
ønsker deres Biblioteker store, thi jo mere
Centralisering desmindre Service, og jo mindre i Omfång

314

31 juli 1937

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 02:19:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tektid/1937a/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free