Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk Tidskrift
Fig. 6. Apparat til Bestemmelse af Stoffernes
Støveevne.
støvende af de undersøgte Stoffer, Lycopodium, netop
blive lig 100. Paa denne Maade bliver Støveevnen
for Aluminiumbronce 66, for Kalkhydrat 25, for
Portland-Cement 5 og for Slemmekridt 1,5, sml. Fig. 7,
hvor paa de smaa Figurers øverste Halvdel er angivet
den svævende Stofmængde som Funktion af Tidén
for de Stoffer, hvis Finhedskarakteristik er angivet
paa Figurernes nederste Halvdel. Det viste sig ved
en Række videre Undersøgelser, a) at den største
Støveevne normalt findes hos monodisperse Stoffer
af Kornstørrelsen ca 15 ß, samt b) at Støveevnen
aftager, naar Malefinheden stiger, c) Fjernes hos et
Malegods de fineste Andele, f. Eks. Stofmængder af
Kornstørrelse mindre end 10 fi, vil Støveevnen vokse
stærkt. d) Omvendt vil Tilsætning af Stoffer af stor
Finhed til stærkt støvende Stoffer nedsætte
Støveevnen væsentligt. Støveevnens Aftagen med stigende
Finhed maa formodentlig forklares dels ud fra de
smaa Korns større gensidige Adhæsionsevne, dels ud
fra, at det her er vanskeligere for Luften at trænge
ind mellem Kornene og derved adskille disse.
Vi gaar dernæst over til at se paa nogle Tilfælde,
hvor vore Ønsker fortrinsvis er dikteret af kemisk
be-tonede Omstændigheder.
Finhedens Betydning i Kemien melder sig naturligt
överalt hvor det paagældende Stof er bestemt til at
skulle deltage i en paafølgende kemisk Reaktion. Vi
vil her stråks lægge Mærke til, hvor stor en
Broget-hed, vi kommer til at staa over for, eftersom jo i
det mindste det ydre Billede af selv nær beslægtede
kemiske Processer som Regel ændrer sig stærkt med
Arten af de Stoffer, der deltager i Processen. Vi vil
her hurtigt opdage, at rent fysiske Aarsager saa at
sige altid gør sig stærkt gældende, saaledes at en
Ana-lyse af Finhedens Betydning paa disse Omraader
sjæl-dent kan foretages med den samme Skarphed, som
det var muligt i de tidligere omtalte, rent fysisk
be-tonede Tilfælde. Da det dre jer sig om fäste Stoffer,
er det jo altid heterogene Reaktionssystemer, dvs.
Systemer, hvor Reaktionen er knyttet til en
Grænse-flade. Saadanne Tilfælde møder vi f. Eks. ved de
fäste Brændslers Forbrænding, ved Ristning eller Re-
duktion af Malme, ved Cementens Brænding og ved
den senere Hærdning ved Reaktion med Vand osv.,
og Nernst har ved Aarhundredskiftet vist, hvorledes
vi som Regel her kan forstaa Reaktionsforløbet ud
fra en paa Diffusionsfænomenet grundet Betragtning.
Under denne Betragtning kan vi i Virkeligheden
ind-drage alle intermolekulære Processer, hvor fäste
Stoffer deltager, dvs. ogsaa saadanne Processer som
Opløsning og Fordampning, herunder Tørring, som
vi jo eliers kalder fysiske.
Medens Nernst alene holdt sig til saadanne
Systemer, hvor kun et af de reagerende Stoffer er fast,
og hvor Reaktionsprodukterne fjernes fra
Reaktions-zonen, efterhaanden som de opstaar, har andre
Forskere undersøgt forskellige saadanne
Systemer, ved hvilke der under Reaktionen fremkommer
hindrende Overfladelag, og ogsaa her er det lykkedes
at paavise, at den Nernstske Betragtningsmaade fører
til rigtige Resultater.
Lad os imidlertid se, hvilke Konsekvenser Nernsfs
Teori faar med Hensyn til vore Ønsker om Finheden.
Efter Teorien maa Reaktionshastigheden, alt andet
lige, være proportional med den i ethvert Øjeblik
forhaandenværende Overflade. En anden Konsekvens
af Theorien i dens simpleste Form vil være, at det
enkelte Korns Størrelse vil aftage proportionalt med
Tiden. Er Kornets Størrelse til at begynde med k,
vil den altsaa efter en vis Tid t være lig k — s t, hvor
£ er en Konstant. Foreligger der et Produkt af lige
store Korn, vil Reaktionshastigheden altsaa aftage,
og saaledes at Tidens Kvadrat spiller ind, idet man
for det enkelte Korns Overfladeændring A o faar:
Ao—12etk — 6e2t2.
Foreligger der et Produkt af ulige store Korn, kan
vi, saa længe Størrelsen st ev mindre end den mindste
Kornstørrelse kx i Produktet skrive:
A0—12et 2 k — GN s2^,
hvor A 0 er Ændringen i den specifikke Overflades
Størrelse og N det specifikke Kornantal. Her kan vi
i Stedet for 2 k sætte N km hvor km er den
arit-metiske Middelkornstørrelse. Indføres dette, faas
A 0 = 12 £ tN km —6 Ns2t\
I dette Tilfælde er det altsaa ligegyldigt for
Reaktionshastigheden, om Kornene er lige store eller ej.
Överskrider imidlertid Størrelsen £ t Størrelsen kv
hvor Æj er Størrelsen af det mindste i Produktet
fore-kommende Korn, vil Reaktionen forløbe relativt
lang-sommere, end hvis alle Korn var lige store. I
sidst-nævnte Tilfælde vilde Reaktionen nemlig være
af-k
sluttet til Tiden t — —, men i førstnævnte Tilfælde
s
k
først, naar t = 2, hvor k2 er lig Størrelsen af det
£
største i Produktet forekommende Korn.
For et monodisperst Produkt vil vi altsaa faa en
nogenlunde jævnt af tagen de Reaktion, som vil være
afsluttet samtidig for alle Korns Vedkommende efter
en vis Tids Forløb. For et udpræget polydisperst
Produkt, saaledes som vi oftest træffer dem i
Tek-nikken, vil Reaktionen paa Grund af de månge smaa
Korn sætte meget voldsomt ind, men Reaktionen er
først tilendebragt, naar det største Korn långt om
længe er forsvundet.
Hvis vi herefter gør op med vore Ønsker, vil vi
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
