Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk Tidskrift
tror, blot gaar i Retning af tilstrækkelig stor Finhed,
men gaar, som jeg før sagde, i Retning af, at alle
Kornene i det paagældende Produkt skal være under
en vis Størrelse og ikke mindre. Hvor uklart Landet
ligger paa dette Punkt ses bedst deri, at man i månge
Lande stadig klynger sig til den specifikke Overflade
som den eneste saliggørende Maade at opgive
Cementens Finhed paa. Jeg gentager endnu engång, at det
ikke er denne Overflade som saadan, der kendetegner
de Egenskaber hos Cementen, der fremkaldes ved at
give den en passende Finhed. En Opgivelse af, hvor
stor en Del af Produktet der af mindre Kornstørrelse
end f. Eks. 30 ß, vilde paa långt rigtigere Maade give
Oplysning om det, det her kommer an paa. I Stedet
at anvende den specifikke Overflade er baade
ufor-nuftigt og at gaa over Bækken efter Vand. Hertil
kommer, at vi hverken har noget simpelt eller noget
sikkert Middel til at bestemme denne specifikke
Overflade, som derför aldrig kan blive andet end noget
konventionelt.
Lad mig slutte med at fremdrage et Par Eksempler
fra forskjellige Omraader af den kemiske Teknologi
for at vise, hvorledes vore Ønsker med Hensyn til
Finheden tager Form efter Processens Egenart. Som
Eksempler paa saadanne skal jeg fremdrage: 1)
Op-lukning af Raafosfat med Svovlsyre, 2)
Kalkbrænd-ingen, 3) Varmefremstilling ved Forbrændingen paa
Rist, 4) Udskydningen af Projektiler.
Hved angaar Raafosfatens Oplukning med
Svovlsyre staar vi her överför den Opgave at faa
Raa-fosfaten fuldstendig omdannet til Gibs og
Mono-kalciumfosfat, og det første, vi derför ønsker, er, at
alle Raafosfatens Korn er under en vis, efter den
specielle Raafosfat og den valgte Syrekoncentration
afpasset Størrelse. Tillige ønsker vi en vis Mængde
særlig fin Raafosfat for at faa Temperaturen i Vejret
og Reaktionen igång, men ikke for meget af dette,
thi saa vil Produktet ikke drikke Syren. Som vi
senere skal se, faar vi vore Ønsker opfyldt ved som
Mølle at vælge en, der arbejder med rent Tryk,
f. Eks. Kentmøllen, i Förbindelse med Vindseparation.
Hvad angaar Kalbrændingen i Skaktovn, er det
som tidligere omtalt nødvendigt af Hensyn til Trækket
at have Ovnen fyldt med kun store Stykker. Vi ved
imidlertid, at en hurtig Gennemførelse af Reaktionen,
der bestaar i, at Kulsyren fradissocieres, er betinget
af, at Kulsyretrykket höides lavt. Lavere end
Atmos-færens Tryk kan vi naturligvis ikke komme i selve
Reaktionszonen. Vi kommer tværtimod långt højere
op, fordi det simpelthen er vanskeligt for Kulsyren
at undvige fra det indre af Kalkstensstykkerne.
Långt lettere vil Dissociationen altsaa foregaa, hvis
Stykkerne var ganske smaa. Er de imidlertid blot
porøse, forløber det hele let, og Betydningen af at
vælge en porøs Kalksten er da ogsaa velkendt.
Hvad angaar Varmefremstilling ved Forbrændingen
paa Rist, er Opgaven her at holde et ensartet Lag
Gløder paa hele Ristefladen. Trækket vil være givet
ved den Ydelse, Fyringsanlægget skal præstere ud
fra det foreliggende Brændsel. Under disse Forhold
faar man den bedste Varmeøkonomi, naar der höides
et Lag Gløder paa Risten af en ganske bestemt, af
Brændslets Kornstørrelse afhængig Tykkelse, saaledes
at forstaa, at Tykkelsen vokser med Kornstørrelsen.
At en saadan bestemt Lagtykkelse er nødvendig, vil
förstaas af, at det drejer sig om under de for
For-brændingsprocessen gunstigst mulige Vilkaar at
op-retholde en ganske bestemt Varmeproduktion og ved
almindelig Skorstenstræk med en Temperatur af
omkring 1 300°. Denne Temperaturs Opretholdelse er
bestemt af, at Varmeafgivelsen skal være i Ligevægt
med Varmeudviklingen. Den første, som for en
meget væsentlig Del sker ved Straaling, finder Sted
fra Lagets Overflade og er bestemt ved denne
Over-flades Størrelse, dvs. ved Ristearealet. Den sidste er
bestemt ved Brændslets samlede Kornoverflade, dvs.
ved en given Kornstørrelse ved Brændsleslagets
Vo-lumen. Ligevægten er altsaa betinget ved et bestemt
Forhold mellem disse to Størrelser: Overflade og
Volumen; men dette vil ätter sige ved en bestemt
Lagtykkelse. Bliver Lagtykkelsen for stor, faar vi
Kulilteudvikling og altsaa ufuldstændig Forbrænding.
Bliver den for lille, gaar lidén simpelthen ud.
For-øges Trækket f. Eks. ved yderligere Anvendelse af
kunstigt Træk, maa for samme Kornstørrelse hos
Brændslet Lagtykkelsen gøres større, og en ny
Ligevægt vil kunne opretholdes med større Varmeydelse
og højere Temperatur.
Hvad endelig angaar Udskydningen af Projektiler
fra f. Eks. en Kanon, ved vi, at det drejer sig om
ved Hjælp af et Ekplosivstof at tilvejebringe et meget
højt Tryk bag ved Projektilet. Dette Tryk skal helst
virke over et långt Stykke af Projektilets Vej ud
igennem Løbet. En Opretholdelse af et konstant
Tryk vil betyde, at Projektilets Hastighed bliver
jævnt voksende under Udskydningen, ganske som
Til-fældet er ved det frie Fald, hvor jo Tyngdekraften
er konstant, Opretholdelse af et saadant Tryk vil
svare til, at Eksplosivstoffet skal forbrænde med en
jævnt voksende Hastighed; men da Forbrændingen
foregaar längs Overfladen af Eksplosivstoffets Korn,
vil dette sige, at denne Overflade skal vokse jævnt
under Forbrændingen. Nu har vi jo lige set, at
Overfladen for almindelige Korn aftager og
oven-ikøbet stærkt med Tiden. Vi kan raade Bod herpaa
ved at vælge udpræget flade Korn eller bedre endnu
Korn, der förliden den ydre har en indre Overflade.
Medens den ydre Overflade aftager, vil den indre jo
nemlig vokse. Anvendelse af f. Eks. det saakaldte
Rørkrudt eller 7-Huls-Krudt er da ogsaa velkendt.
De opstillede Eksempler viser, hvorledes vi i
Tek-nikken maa regne med, at talrige ikke alene rent
kemiske, men ogsaa fysiske Forhold samtidig spiller
ind, saaledes at- den ønskede Finhed bliver Udtryk
for et Kompromis. Dette Kompromis maa imidlertid
ingaaes under yderligere Hensyntagen til, hvorvidt
det i Praksis virkelig er mulig at opfylde de Ønsker,
vi iøvrigt maatte nære angaaende Finheden. I
Foredraget i Morgen Aften i Teknologföreningen vil vi
beskæftige os nærmere med den Side af Sägen, idet
vi der skulde se lidt nærmere paa de Muligheder, der
foreligger for at faa vore Ønsker opfyldt. Lad mig
slutte med at erindre om, at Historien Gang paa Gang
har vist, at allerede det at kunne formulere sine
Ønsker er et stort Skridt i Retning af at faa dem
opfyldt.
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
