Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teknisk Tidskrift
for Kimdannelsen, kan vi sige, at Kimene dannes i
størst Mængde, jo kraftigere en Overmætningstilstand
der frembringes, men at Tilbøjeligheden til
Kimdan-nelse iøvrigt veksler stærkt fra det ene System til det
andet. Kimdannelsen vil derför som oftest sætte långt
stærkere ind, hvor Overmætningen fremkaldes ved en
Blandningsproces. end hvor den fremkaldes ved en
Temperatursænkning.
I det første Tilfælde vil Kimdannelsen ofte i
væsent-lig Grad have fundet Sted, længe før
Blandingsproces-sen er fuldbyrdet, og man faar derför under disse
Forhold meget ureproducerbare Resultater m. H. t. det
dannede Stofs Finhed eller Struktur. I andre Tilfælde
er det dog muligt at forhale Kimdannelsen i nogen
Tid, og isaafald har man naturligvis i højere Grad
Herredømmet over Finheden hos det udskilte Stof.
Under disse Forhold kan der ikke alene influeres paa
Kimdannelseshastigheden, men ogsaa paa Antallet af
de dannede Kim. og f. Eks. kan Kimdannelsen her
fremskyndes ved Omrøring. . Om Indflydelsen paa
dette Punkt af andra Faktorer, som f. Eks.
Temperaturen er det stråks vanskeligere at udtale noget
bestemt. Resultatet m. H. t. Finheden hos det udskilte
Stof er tillige afhængigt af de Yækstbetingelser, der
gives de af Kimene dannede Krystaller. Størst Grad
af Monodispersitet faar vi, naar Kimdannelsen i det
væsentlige er ophørt, naar Krystalvæksten sætter ind,
og naar man sikrer ensartede Yækstbetingelser for de
dannede Krystaller over hele Systemet; men
hvorledes vi iøvrigt maa gribe ind her, er, i det mindste
hvad det ydre Billede angaar, forskelligt fra System
til System. I Teknikken har der paa disse Omraader
udviklet sig talrige Arbejdsmetoder og Apparater, og
Benævnelser som Troublering eller Maischere vidner
nok herom. Ikke alene Kornstørrelsen, men ogsaa de
Kornformer, der dannes, kan efter Omstændighederne
fälde vidt forskelligt ud for et og samme Stof, uden
at Krystalgitteret dog derför behøver at blive et
andet. Det er f. Eks. kendt, at Alun efter
Omstændighederne kan krystallisere i Tærninger eller i
Oktaedre; men i Stedet for sædvanlige Krystaller faar
man ofte Krystalskeletter, Naalebundter eller
Sfæro-litter.
Eksempler paa, hvorledes
Kondensationsprocesser-ne giver os Midler til at opnaa Stoffer af stor Finhed
i Teknikken har vi f. Eks. i Fremstillingen af "carbon
black" ved Udskillelse af Kulstoffet i en sodende
Flamme, i Forbrændingen af Zinkdamp under
Dan-nelse af Zinkhvidt og i Forbrændingen af Blydamp fra
en Lysbueovn under Dannelse af højdispers Mønje.
Udfældning af Blanc fix (BaSOJ med Svovlsyre giver
et relativt groft Produkt. Med Magniumsulfat faas
derimod et mere fint Produkt. Ved passende
Sam-menbringning af Svovlbrinte og Svovlsyrling faas
kolloidt Svovl o. s. v. I alle disse Tilfælde maa den
store Finhed förstaas paa Baggrund af saa store
Kim-dannelseshastigheder, at der ikke bliver Tid for en
tydelig Krystaldannelse til at komme til Udvikling.
Sikrer vi os derimod, at der, naar et Stof skal
kon-denseres, ingen Kimdanuelse finder Sted, hvilket kan
gøres ved. at der før og evt. ogsaa under Udskillelsen
tilføres allerede dannede Krystaller af det
paagældende Stof, samtidig med at der opretholdes en kraftig
Omrøring, faar vi altid en relativt grov Udskillelse.
Eksempler paa Anvendelse af dette Princip kender
vi fra talrige Arbejdsmetoder f. Eks. inden for Gød-
ningsindustrierne, hvor der udskilles Gips eller
Kalciumkarbonat, hvilke Arbejdsmetoder - kun er
praktisk gennemførlige, naar der udskilles et let filtrerbart
Produkt,
En særlig ejendommelig Fremgangsmaade til
Udskillelse af et Stof foreligger ved den saakaldte
Dragéefremstilling. Denne Fremgangsmaade beror
paa, at Udskillelsen finder Sted under Inddampning
under livlig Omrøring og under saadanne Forhold, at
Vædskemængden kun er tilstrækkelig til at fugte de
opstaaede Korn. Vædsken, der skal inddampes, sættes
derför til successivt, og Produkterne, der saaledes
kommer frem, foreligger som afrundede glatte
Lege-mer. Dragéedannelsen maa indledes ved Hjælp af
allerede tilstedeværende Korn, og Metoden finder
navnlig Anvendelse i Medicinal- og
Sukkervareindu-strien, idet der f. Eks. gaas ud fra en
Lægemiddel-tablet eller en Mandel, som saa omgives med Sukker.
Af lignende Art er forøvrigt den Fremgangsmaade,
hvorved der ved Dissociation af Nikkelkarbonyldamp
dannes Nikkelkugler.
De Fremgangsmaader, der gaar ud paa at bringe
Stoffet i Vædskeform og derefter findele Vædsken,
har ogsaa månge Udførelsesformer. Saafremt Va^dsken
er selve det omhandlede Stof i smeltet Tilstand, bliver
Kondensationen en simpel Størkning. Fremstillingen
af Blyhagl ved Blydraabernes Fald gennem et Taarn
og af de saakaldte Perlepræparater af f. Eks. Natron
eller Lim hører herhen. Stofperlerne dannes, idet
Draaber afkøles enten ved deres Berøring med en
af-kølet Plade eller med en afkølet Vædske.
Til disse Fremgangsmaader maa ogsaa henregnes
dem, der beror paa Findeling af en Vædske, hvori
Stoffet er opløst, og hvor Stofpartiklen saa
fremkom-mer ved Fordampning af Vædsken i de ved
Findeling-en dannede Draaber. Saadanne Fremgangsmaader
kommer f. Eks. i Anvendelse ved Fremstilling af
Sæbepidver, og Vædskens Findeling gennemføres ofte
ved dens Udslyngning i fine Draaber fra en hurtigt
roterende Skive som passende anbringes i Toppen af
et Taarn. Fordampningen kommer saa istånd ved, at
Partiklerne under deres Fald gennem Taarnet møder
värme Luftstrømme, og det færdige Produkt aflejrer
sig saaledes paa Taarnets Bund.
Lad mig slutte med en Omtale af de
Fremgangsmaader, hvor den ønskede Finhed kun kan
tilveje-bringes ved en i det mindste midlertidig Bortkastelse
af de Dele af Stoffet som ikke foreligger med den
ønskede Finhed. Saadanne Fremgangsmaader har
først og fremmest Betydning ved Tilvejebringelse af
Stoffer med udpræget Monodispersitet, og de gaar
simpelt hen ud paa en Sortering efter Kornstørrelse.
De Muligheder, der her haves til Raadighed, kan deles
i Sigtning og Slemning, og begge Fremgangsmaader
kan gennemføres saavel i Luften (tørt) som i en
Vædske (Vand).
Vi er imidlertid allerede nu naaet til
Fremgangsmaader, der maa siges at være saa vidtgaaende, at
de alene af den Grund ofte træder i Baggrunden.
Dette hænger sannnen med, at der i Teknikken
sja;l-dent stilles kategoriske Krav om en ganske bestemt
Finhed. Jeg liaaber imidlertid, at det er lykkedes mig
at overbevise Dem om, at det alligevel kan være af
Betydning at have Kendskab til de fäste Stoffers
Finhed, herunder vore Ønsker m. IL t. Finheden og vore
Midler til at faa disse Ønsker opfyldt.
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
